5 Comments

  1. Sine bay
    18. juni 2021 @ 16:50

    Man kan jo desværre ikke holde ferie fra sin spiseforstyrrelse, men hold kæft hvor ville det være rart.
    Mange tanker til dig fra en der også har kæmpet i mange år.
    Sine.

    Reply

    • Signe
      18. juni 2021 @ 17:14

      ❤️ kære Sine

      Reply

  2. mai-britt
    9. juli 2021 @ 10:47

    Kære Signe
    Jeg kender også til hver en følelse, beskrivelse og sætning du deler her!! Jeg har også været 40 år i sådan et “job” med de dårligste arbejdsvilkår, lav “løn” og umenneskeligt opslidende tempo. MEN det er faktisk muligt at skifte dette job – selvom jeg aldrig selv ville have troet det hvis nogen havde sagt det til mig for 3 år siden……. for at opgive min spiseforstyrrelse ville være det samme som at dø pinefuldt dengang. Nu har jeg skiftet “job” …… eller faktisk ikke skiftet ……. men forfremmet mig selv til direktør og det har givet en helt anden jobbeskrivelse. Jeg har ikke givet op på anorexien – for det vil aldrig kunne lade sig gøre – men den er ikke længere nødvendig fordi jeg, i direktør arbejdet tager nogle helt andre beslutninger med helt andre redskaber. Derfor er den langsomt bare blevet “tyndere og tyndere” og nu nærmest gennemsigtig så den ikke fylder. Jeg er ikke bange for mad, vægt eller krop – ingen angst eller utryghed der fylder. En ny følelse der tillader solen at skinne på en ny måde. Så kære Signe – håber at du en dag også vil forfremme dig selv fra dit nuværende job…….livet kan anbefales fra direktørstolen…….smiler Kærligst Mai-Britt

    Reply

    • Signe
      9. juli 2021 @ 11:12

      Kære Mai-Britt
      Dét lyder som en fed fed udvikling. Den glæder jeg mig over du har fundet, og glæder mig til jeg selv kan. ❤️

      Reply

  3. Mai-Britt
    10. juli 2021 @ 5:02

    Ønsker dig den bedste og varmeste vind på vejen – og kan lige slutte med at fortælle at for mig var den underliggende udfordring en “uopdaget” ADD. Fik diagnosen for 1,5 år siden og efter medicinering med Ritalin har jeg kunne arbejde med spiseforstyrrelsen i en en helt anden vinkel. Så nogle gange kan det give mening at se på anorexien som en beskyttelse eller en “forklædning” for noget andet? Hvilket man jo ikke kan slippe FØR den egentlige udfordring er kommet i fokus og bearbejdet. Håber at du finder din “vej” gennem det hele og kan opleve livet på ny.
    Kærligst MAi-Britt
    (Jeg deler gerne inspiration hvis du – eller andre – på et tidspunkt kan bruge det til noget? så er du altid velkommen til at skrive til mig)

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Videre til værktøjslinje