Jeg er en kvinde født i 1980, som har danset tæt og nært med en spiseforstyrrelse i godt 20 år. Jeg har ikke noget facit på hvordan man bliver rask, hvordan DU måske får det bedre, jeg har kun min egen erfaring….og den er lang og sej. Jeg bliver tit spurgt “hvor lang i dit forløb er du egentlig Signe?” – tja….. godt spørgsmål, fysisk vil mange måske sige “hun er da for syg til at leve”…. dog formår jeg at have helt pæne blodprøver, ingen infektioner, og kan løbe daglige løbeture. Psykisk – jeg VED hvad der har tricket mig, jeg ved hvornår, jeg ved hvem – jeg skal dog lære at navigere i det, og lade Signe styre. Så hvor langt ER jeg? Jeg er stoppet med at veje og måle mig. Jeg er blevet bedre til at mærke Signe igen, og jeg vil i hvert fald ikke længere lade andres “målen og vejen” sive ind. Mit svar er “jeg er her, lige nu, jeg er Signe, der forsøger at ligge AnorekSigne væk”.

Jeg har været gennem mangt og meget terapi, indlæggelse og terapi igen… Jeg har skrevet bogen AnorekSigne, og de sidste knap 5 år har jeg blogget en del om ‘det at være mig’. Alle mine indlæg kan læses her på siden også.

 

Jeg arbejder nu som konsulent og brobygger, hvor jeg giver pårørende, behandlere, pædagoger, omsorgspersonale gode råd til hvordan forstyrrede bedst kan forståes og hjælpes. Den spiseforstyrrede kan og VIL nemlig hellere tale med mig, fordi de kan spejle sig i mig og føle sig mindre ensom, mindre skam og mere forstået og rummet af mig, end med det profesionelle personale eller deres forældre.

Min bog, AnorekSigne, kan købes i en hver boghandel, men du kan også skrive til mig – så kan du få tilsendt et SIGNEret eksemplar.

Det siger de som har læst den