AnorekSigne

Tanker om et liv med AnorekSigne som tæt veninde i alt for mange år Jeg er ingen solstrålehistorie, jeg er stadig på vej. Dette er en blog om min hverdag, mit tætte forhold til AnorekSigne og forhåbentlig min vej OP.

Blog5-2

Velkommen til min blog, hvor jeg (Signe) skriver for -og med AnorekSignes ord og tanker, jeg har en alvorlig spiseforstyrrelse, som jeg ihærdigt forsøger at få bugt med – dog med en accept af at den altid vil figurere på en eller anden måde hos mig. Jeg tror jeg ville have blevet syg under alle omstændigheder, det blev så kontrollen jeg greb ud efter, og den fik så godt fat, at den nu stadig lever i mig på 16. år. Det er en ventil for mig at få skrevet, jeg håber det bliver min vej op – og inviterer jer, der har lyst til det med på denne “rejse”. Jeg vil for alt i verden ikke opfordre nogen til at “følge min vej” – og når jeg skriver så ærligt som jeg gør, og viser nogle billeder, så er det KUN for at vise hvem jeg er, og allerhelst være et skræmmebillede for nogle, som måske er på vej “min vej” eller kunne tænke på noget i dén stil.

Jeg er 36 år, jeg bor på Amager i min egen lejlighed. Jeg er født og opvokset på en bondegård nær Kalundborg. Jeg er den sidste af 3 søskende, og mine forældre har været gift i godt 40 år.

Jeg har altid været aktiv, dyrket gymnastik på højt plan. Som 19-20 årig blev jeg fanget i anoreksiens spind, det skete meget langsomt – og som 23 årig tog den rigtig fat. Det vil altså sige jeg har været spiseforstyrret i en 16 års tid. Jeg har ikke været “voksen” uden AnorekSigne…

Læs mere

Jeg bliver kontaktet af rigtig mange, der gerne vil stille mig spørgsmål i forbindelse med opgaver og lignende. Jeg vil SÅ gerne svare alle, men er tidligere blevet misforstået i mine skriftlige svar – derfor svarer jeg KUN mundtligt, altså ved et møde face to face. Jeg kommer RIGTIG gerne ud til jer. 

De Sidste Nye Indlæg: