Minus + minus = PLUS

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Sidste weekend havde jeg nogle blå dage…. Det kalder jeg det, når mit tungsind og AnorekSigne fylder og taler lidt for meget. Det viser sig ved at jeg ikke kan overskue andet end eftermidage/aftener hjemme, med virkelig mange bolcher, lakrids og vingummi og en bog. Jeg kan gå hele ugen og egentlig rigtig gerne ville “noget” (læs ud…. være social) fredag eller lørdag aften. Når torsdag eftermiddag nærmer sig, synes jeg det er uoverskueligt og jeg dropper tanken, laver aftaler om formiddagen lørdag og søndag – og bilder mig ind (AnorekSigne bilder Signe ind) at det hele er fantastisk! -Signe sidder så faktisk fredag OG lørdag aften og RØVkeder sig, og tænker….”er det her virkelig livet???” -så kommer de blå dage tit mandag eller tirsdag.

Denne weekend skulle jeg faktisk ikke noget – jeg var allerede blå fredag morgen. En hel weekend hvor jeg ikke skulle andet end….. pille egen navle, måske? Typisk, Signe er helt sikker på det bliver rigtig trist, men brændt af tidligere aftaler som AnorekSigne har aflyst, tænker jeg (Signe) nu BLIVER du bare hjemme, og BLIVER i dig selv, mærker efter, mærker Signe – det er jo faktisk OKAY at være lidt deprim, lidt trist, ikke altid være tindrende glad….ikke???
Jeg taler med min rigtig tætte og gode veninde, hun er ligeså trist som jeg – lørdag er vi enige om vi ikke er til noget. Dynen, hjemmet og stirren ud i luften og håbet om dén dag vil spurte afsted med 5 kvarter i timen…..
Jeg siger til hende, jeg bestiller massage til os til imorgen – så er det en ny dag, som vi så begge idag kan glæde os til. Hun bliver mega, som i MEGA glad – pengene er små, så hun bliver helt overvældet.

Jeg hader nærighed! Jeg har 2 veninder, som jeg vil give hele verden, hvis det var dét de manglede.
Signe er ret generøs, AnorekSigne er en puger! (Endnu et irriterende træk ved hende!)

Altså, jeg giver gladeligt til de to piger, som har fulgt mig i tykt og tyndt (haha! men det HAR de, og det VIL de) jeg regner ret hurtigt ud, hvem jeg har brugt meget tid og overskud på, som ikke er der når det gælder, og som ikke kontakter mig – og så lukker jeg i.
Jeg har ikke børn, som de begge to har – jeg har derfor lidt mere økonomisk råderum, og kan derfor ikke se noget som helst mærkeligt i, at jeg giver lidt – jeg VED de gør det samme for mig, når de kan. Der er intet regnskab mellem os – det er befriende.

Søndag kommer, og min søde veninde og jeg vågner ligesom op af vores “blå” tilstand – vi får talt, hygget, æltet de ømme nakker igennem, solen varmer os lidt mere end den plejer…. to minusser blev til plus – vi havde en fantastisk dag sammen.

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.