Hvem kommer mon på besøg idag…?

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Som pårørende til en spiseforstyrret må det virkelig være svært at vide hvordan man skal agere. Det tænker jeg tit på, jeg tænker med den største respekt, tillid og også bæven på mine nære.

Respekt for dem, der stadig holder mig ud, tillid fordi der er nogle få jeg virkelig åbner mig for, bæven….fordi – hvor længe holder de mon ved? Hvor længe orker de mig? Jeg kan tydeligt mærke når nogle af dem skubber mig lidt væk, når de ikke vil lave nogle “vedvarende” aftaler ud over kaffe, drinks, biograf, gåture eller andet. De gør det efter en tid, hvor jeg selv KUN har foreslået aftaler som disse, uforpligtende – men når de “regner med, at det er sådan man er sammen med AnorekSigne” – så bliver Signe rigtig ked af det. Fordi, hun vil jo gerne – ALT. Hun vil så gerne være “den man kan regne med, den man også kan læne sig op ad”.

Det er faktisk disse øjeblikke, der kan gøre mig mest nervøs, mest usikker, give mig følelsen af at falde – fordi jeg er INTET uden mine nære veninder. Intet. De er grunden til jeg er her endnu.

Mine nære inviterer mig, på alle tider – og de er ligeglade om jeg spiser, spiser noget andet, drikker mig i hegnet, sidder i sofaen, eller ligger i deres seng i fosterstilling. Jeg skylder dem alt. Jeg føler ikke jeg skal “tage mig sammen, præstere eller oppe mig”. Det giver mig ingen angstanfald op til besøg eller invitation hos dem.

Men, hvordan kan man se på mig, at jeg faktisk “denne dag” eller til dette arrangement har besluttet mig for at være Signe…? Når jeg stadig fysisk er AnorekSigne… Mit ansigt er i de pæne folder, for sådan ER Signe jo…efter et par blikke fra andre gæster, og AnorekSignes neurotiske eftertænksomhed bliver en mere anstrengt Signe, derefter hvisker AnorekSigne “du kan lige så godt droppe spillet – alle ser jo Mig” …. Så sætter vi os til bords, og værten har virkelig prøvet at acceptere Signe, og lavet en fin anden anretning til mig… (AnorekSigne klukker) og Signe tænker “Argh! det var faktisk ikke DIG jeg gad have til bord”herre” idag.

Så kære pårørende…. Det er SÅ svært at være jer – jeg kan virkelig godt se det. Det må være SÅ svært at vide hvem man får på besøg…

Jeg (Signe) tror nemlig ingen af mine nære ønsker at jeg skal sidde og IKKE spise. Derfor bliver der tit lavet speciel delikat anden portion til mig. Men, det ER faktisk vand på AnorekSignes mølle! For så skal jeg slet ikke forholde mig til, at jeg faktisk er voksen og en “Signe”. Signe vil have rigtig godt af en portion som resten af selskabet, at jeg ikke ville spise alt på tallerknen, det er hvad det er – men noget ville jeg spise, og det er allerede en ret vigtig grænse for Signe – at overskride AnorekSignes restriktioner…  AnorekSigne lever faktisk “fedt”, når automatpiloten slås til, og hun kun skal forholde sig til salatblade og salsa.

Min familie og nære har mange gange lavet en ret til Signe, det havde jeg også brug for – for på det tidspunkt følte jeg mig set, og blev rigtig rørt over det. Men nu. Nu er jeg videre, hvor Signe kan se at AnorekSigne bliver fodret med de “særportioner”.

Jeg har det klart bedst, når jeg er sammen med nogle som spiser hvad de har lyst til, ikke tænker “åh, nu skal jeg ikke spise ved siden af Signe, eller holder igen…” Nej, helt vær’ som du plejer, følg dine lyster – for ved I hvad, så følger jeg efter….. måske ikke den første gang…. men afslappetheden vil hænge i mig – og give mig tryghed, og når tryghed er til stede så vokser Signe.

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

4 kommentarer til “Hvem kommer mon på besøg idag…?”

  1. Kære Signe.

    GODT skrevet – håber mange af dine venenr og nære læser dette!!! med små skridt lærer du (og jeg ) at blive bedre til at udtrykke hvordan vi gerne vil være her i verden – sige TIL OG FRA – God rejse til dig – du er på vej 🙂

  2. Maibritt Kjeldgaard

    <3 Søde Signe og søde Signes skygge… Jeg er kræsen, rigtig kræsen, men har også allergi… Og jeg kender det der med specielt hensyn til mine spisevaner til besøg, fest og selskaber…Og hader at føle mig i centrum bare for det… Og alkohol for pokker, nåå er du på antabus? Nej det er jeg IKKE.. Selvom hatten af for alle der er og har truffet den beslutning… Jeg er bare super kedelig hader smag og lugt af øl, sprut og kaffe, vil hellere æde Rittersport 😉 Så kære ven, både Signe 1 og Signe 2 vil uanset hvad få de der udfordringer i livet. Du kan ikke gøre alle tilpas. Jeg spiser glad og gerne med dig i byen, om du vælger at nippe, smage eller ej, tja så bliver jeg da mæt. Men lov mig, snup ALDRIG den sidste kage, chokolade eller guf på et fad og pak den ind i din serviet og påtale at du GLÆÆÆÆDER dig til at nyde den til din aftenkaffe 😉 Det der interesserer mig, er at Du føler dig rask og glad!!!
    Fortsæt du med din rejse og healing. Brug din selvkontrol fornuftigt og grib både dagen og livet. <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.