Sidste lørdag var jeg ude med min gode veninde Marie, vi var på ny cafe på Amager. Vi havde nogle rigtig hyggelige timer mens regnen trommede ned udenfor. Kaffe, mad, lækre juice… snakken gik. Marie skulle videre ind til byen og shoppe, jeg skulle hjælpe min kammerat med at gøre klar til loppemarked. Vi krammede allerede indenfor, og igen udenfor. Vi slog hætterne op, så vi kunne holde håret nogenlunde tørt. Efter sidste kram vendte vi nakken mod hinanden og skiltes – BANG! SLASK! AWWWW, for…. og så blev det sgu sort! Jeg vadede lige ind i en cyklist, der også kørte i den der “regnvejrs-boble”, hvor hætten dækker mest muligt, hjerne og øjne kun ser efter det grønne lys, benene tramper derudad og det tørre tøj skriiiger efter dig, derhjemme.
Min venstre ben røg mellem hjulene, og jeg fik hendes styr i siden. Jeg satte mig med et SWUP ned på bagdelen, og tænkte kun “jeg slog IKKE mit hoved eller nakke”… men smerten i knæet tog pippet fra mig. Jeg tror ikke jeg svarede, da Marie kom galopperende over til mig. Hun bar mig op, for jeg kunne slet slet ikke støtte på venstre ben. Cyklisten kørte videre, Marie fik mig på en stol… Regnen fortsatte, derfor var der faktisk kun os lige dér.
Jeg takker “ham deroppe”, for at Marie var ved mig. Jeg for en enkelt gang skyld i bil, da jeg skulle videre til loppemarked-prep, så efter lang lang tid på stolen i regnen, med Marie ved min side, humpede vi over til min bil. Stædig som jeg er, og endnu engang heldig, har jeg automatgear, og kører derfor kun med højre. Jeg kørte Marie til shopping. Derefter hjem og ligge. Jeg fik ringet til min søde kammerat, “jeg er lige blevet kørt ned … jeg kommer og hjælper, jeg skal bare liiiige lige ligge lidt”.
Sådan har min uge så set ud. Et venstre knæ, som er …. godt og grundigt medtaget. Daglige ipren/pamol x 3. Daglige pauser, hvor jeg – ja JEG skal have en lille lur. I dagslys!!! En lur, hvor jeg faktisk sover!
Jeg tror der er noget med november og jeg. Sidste november faldt jeg ned ad trapperne og forstuvede ribben.
Dagen efter gik det allerede lidt bedre i knæet, hvis jeg altså husker pillerne!!! Til gengæld kan jeg da ellers LOVE jer alle for, at mit ribben ikke brød sig om kysset med cykelstyret. (Det viste sig, jeg har slået et lille flig af)
Livet går videre, onsdag var jeg inviteret til Vinøs, en super lækker vinbar på Amager, hvor jeg skulle holde foredrag. Det gik, jeg sad lidt – men jeg er sikker på tilhørerne ikke følte jeg var dårligere af den grund. Endelig blev det lørdag, og jeg fik endelig min nøgle til Helgoland. Dén nøgle, som giver mig adgang til at være vinterbader. Jeg har flirtet længe længe med tanken. Det er jeg så ikke den eneste der har! Det er sværere at blive medlem end det var at få den der jubilæumsvase fra Kähler! Første gang de optog i september kom jeg ikke igennem, der var overload på deres hjemmeside. Men, 1 oktober var jeg heldig. Så igår var jeg til intromøde, og fik nøglen derefter.
Idag, søndag 10 november, vågner jeg op med smerter i knæet, skyller pillerne i mig, mens jeg børster tænder og kigger ud af vinduet. Den skønneste sol titter frem – og så er det jeg er klar. Jeg har besluttet jeg ikke skal bade hver dag, men de dage hvor vejret er med på det.
Jeg tog en video… den ligger jeg op her også Helgoland og efter… Helgoland 2
Det er så ærgerligt for jer… høhø – at jeg ikke må tage billeder eller filme derINDE, for I går virkelig glip af det skønneste sted. Jeg har fået mig en virkelig varm flyverdragt. Jeg står lige ud af sengen, i nattøj, hopper i “flyveren” og går ned til stranden, siger godmorgen til alle de andre seje vinterbadere, tager al tøj af, ligger håndklædet i kurven ved siden af trappen, fokuserer på havet og går ned ad trappen og dypper mig. HELT under, med hud og hår. For så at humpe op, uden at kunne mærke tæer, ben eller andet… går ret så direkte ind i saunaen. Ahhhhhh. Dér sidder vi så og kan kigge helt ud over Øresund. TOTAL panorama – solen står op, vandet er spejl blankt, og jeg mærker hver eneste fiber i min krop. Varmen kommer rundt i hele kroppen. Og ved I hvad? Efter 10 minutter fik jeg faktisk lyst igen
Jeg følte mig som en viking, haltende… men knæ og ribben har nu varmen som ALDRIG før. Jeg er FAN, jeg har fundet mig en ny dille. Altså i godt vejr… rolig nu.
Jeg er lige blevet kørt i lufthavnen af min søde nabo, endelig skal jeg besøge Gitte, som har boet på Tenerife alt for længe uden jeg har besøgt hende. Jeg bliver heldigvis også hentet igen af naboen. Hvad skulle jeg gøre uden mine venner?
På en uge klarede jeg OGSÅ, at blive kørt ned, komme mig lidt, være viking – alene. Jeg er en såret kriger i flere henseender. Men jeg kan… også alene.