Så er der gået et år mere, og jeg bliver lyv-og-tyve…. (igen). Jeg må dog sige, jeg føler jeg er blevet 98 lange, trætte år. Min krop er virkelig i en tilstand, hvor jeg skal passe på den. Jeg har aldrig ønsket mig noget så brændende i gave, end at min krop har det godt igen. Det er simpelthen SÅ frygteligt det her. Ikke frygteligt fordi jeg er bange for at min “stilstand” gør, jeg tager helt urealistisk meget på – men frygteligt fordi jeg ikke er mig selv. Fordi kroppen har så mange smerter, at jeg ikke kan trække vejret, grine, ligge til en massage, sidde med en benene trukket op under mig med en kop kaffe, ikke kan køre bil i længere tid og besøge mennesker jeg holder af.
Derfor gjorde det mig om muligt endnu mere knusHAMRENDElykkelig, da 37 af mine kære og nære kom og fejrede mig i søndags. Mine søde forældre kom tidligt og hjalp mig, heldigvis kunne jeg låne foreningens slyngelstue, for alle de herlige mennesker kan jo ikke være i mit lille dukkebo. (Jeg har heller ikke kunne støvsuge, eller rydde op i 14 dage…så det er nok meget godt vi ikke skulle være dér). Meget sjovt var det faktisk, for jeg fik en støvsuger af mine forældre…. jeg glæder mig til jeg kan bruge den igen.
Skønne gaver 
Jeg er sgu en heldig kvinde. En kær kær ven, som havde fortalt han ikke havde tid, kom alligevel, børnene havde lavet de fineste tegninger. Jeg blev begavet med de sødeste kort og SÅ mange skønne gaver. At mine kære prioriterer mig, det kan gøre ALT varmt og glødende inde i mig. Det får hjertet til at hoppe, og glimt af lykke. JA, jeg var lykkelig hele søndag eftermiddag. Denne mail tikkede ind:
Kære Signe,
Jeg har lige læst din bog på 2 dage. Nærmere 5 timer.
Tak en en god, spændende, gribende og rørende bog. Jeg kan mærke jeg lige bearbejde alle de ting jeg lige har læst – sætte ord og tanker sammen.Jeg er både glad og ked. Men jeg har fået noget godt med i rygsækken som jeg kan bruge herhjemme og som bekræfter at jeg gør tingene rigtig og at jeg skal holde fast i nogle ting selvom andre mener noget andet. Jeg ville ønske din bog varede flere timer. Jeg ville så gerne læse mere og så skal den sidste side være løsningen (at vise der er håb at min teenager K kan slippe væk fra anoreksi K)
Tak Signe for din bog kom ud og jeg måtte læse din historie
Jeg ønsker dig alt godt . Kærlig hilsen en mor som kæmper
Det gør mig sindsygt glad – og gør jeg vil passe endnu mere på min krop, så jeg snart kan blive mere Signe igen. Det giver bestemt også et boost på kontoen i forhold til jeg KAN noget. Jeg kan bidrage til nogen får større forståelse, og øjne bliver åbnet. Mine år som syg og forstyrret kan bruges. Det er jo alt jeg har håbet og ønsket.
Min kæreste Louise, som altid ser, husker og viser hun er der for mig – gav mig min til dato bedste gave.
Gaven fra Louise
Gaven til Signe fra Signe – er ikke en lækker kaffemaskine, nye øreringe eller lækre sneaks. NEJ, det er at tænke tilbage på i søndags, på de lykkelige timer, dvæle ved sådan en dag. Glæde mig til flere af sådanne dage, (hvor jeg ikke bliver 98) – men med en krop der svarer til dåbsattesten.