Det er jo JUL!

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Jeg træner og træner, altså min hjerne. For min krop er stadig ældre end gennemsnittet på “Lotte”, jeg har nu i over 14 dage ikke kunne kommet ud af sengen på den normale side af kl.10. Kun en enkelt morgen, hvor min veninde havde problemer med at starte bilen – så måtte jeg svinge jakken om pyjamassen, og humpe ned. KUN for at vende tilbage til min virkelig kære dyne.  -så træningen, den som Pia Callesen har dikteret, bliver nøje fulgt. Når jeg handler, skal jeg nu købe 6 ting. SEKS ingredienser til mad. Som jeg kan lave mig et måltid af. Noget protein-ish, noget kulhydrat-ish og noget fedt-ish. Det er faktisk blevet “nemt” igen. Ligesom det før var, at købe meloner. Så er det lidt hyggeligt nu, at kigge andre steder i supermarkederne. Horisonten udviddes. Virkelig. Fagre nye verden. Mit store problem, da Pia sagde jeg skulle handle på min sult – altså lave mig en mad, kunne ligesom ikke rigtig ske – for i mit køleskab er der kun…. ketchup, sodavand og øl! Så, der skal ligesom laves en base – og den base skal ikke bare indeholde forskellige færdige retter – for så overspiser jeg dem, de er jo hurtige at varme, når djævelen snakker… og sulten melder sig, for at fylde mig og så tømme mig igen. 

Jeg har, nej min KROP har faktisk fundet ud af, at hvis jeg får lidt forskelligt på en dag, i stedet for melon, melon og …. melon – så er der ikke rigtig hang til overspisning og alle mulige færdigretter frister ikke. Det er jo ikke raketviden – og min fornuft ved det jo udemærket, men min krop har ikke været bevidst om det. Det er den nu. Og jeg er mere bevidst end NOGEN sinde før, om at min krop skal være glad igen. Jeg har så ondt, og jeg er SÅ træt hele tiden efter mit fald. Dét er jeg træt af, og jeg håber aldrig kroppen skal igennem det igen. 

I aften er det lørdag, og jeg skal ud med en kær veninde. Vi har planlagt denne dato længe længe – ingen af os er på arbejdspladser med julefrokoster, så vi skal have “vores”. Jeg er splittet. For jeg ønsker mig sådan en aften med grin og hygge, og jeg ønsker sådan en aften på sofaen. 

Men, NEJ – det er jo JUL! Jeg skal da UD. Jeg tager afsted, jeg danser nok ikke til den lyse morgen – men jeg vil UD, ud af den forstyrrede kasse, der fortæller mig hvad jeg skal og hvor LIDT jeg må nyde. 

SKÅL!

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

2 kommentarer til “Det er jo JUL!”

  1. Håber du har det ok, Signe. Nu er det jo ved at være jul, og dertil kommer julefrokoster og al den slags. Jeg synes godt nok det er svært 🙁

  2. Kære Amanda, jeg er ved at være okay igen – dog skal jeg vist ømme mig meget meget længe over halebenet!!! Men, jeg er faktisk ved at vænne mig lidt til det, hvor mærkeligt det end lyder. Julen er nær – og jeg har nogle rigtig gode arrangementer, jeg glæder mig til. Alt det bedste til dig, Signe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.