Vi kender alle til at fortryde noget vi har gjort. Det kan være stort eller småt. Jeg fortryder meget. Først og fremmest, at AnorekSigne har fulgt mig i så mange år, min ungdom. Men også mange ting AnorekSigne har gjort, eller sagt. Selvfølgelig er jeg nødt til at tage konsekvensen for det, det har kostet. Venskaber er røget, mennesker jeg stolede på har forladt mig, jeg har såret mine nære. Sådan er livet – også for alle dem, der ikke har en diagnose. Jeg prøver på ingen måde at “gemme mig under min diagnose”, men min spiseforstyrrelse har klart ændret min personlighed – handlemåder, opførsel i visse situationer. Ingen er mere ked af det end jeg, og jeg ville ønske jeg kunne være det foruden, skrue tiden tilbage osv osv.
På nogle tidspunkter i mit liv har jeg fået lavet en lille tatovering, for at markere. Jeg har 3 tatoveringer. En på foden, på håndleddet og en på min ringfinger. Nu er jeg kun glad for den på min fod. Men, jeg har jo de andre også – for livet. Stjernen jeg har på håndleddet fik jeg fordi jeg gik i terapi med en pige, som jeg virkelig blev gode venner med. Hun tog sit eget liv, hun skar sig. For ikke at glemme hende, fik jeg en stjerne der. Den blev bare aldrig rigtig pæn…ikke så pæn som min veninde var. På min ringfinger har jeg et S, fordi jeg ville lære at elske mig selv. Og fordi jeg nok alligevel aldrig bliver gift!!! Nu har jeg faktisk fortrudt den, ikke fordi jeg er færdig med at lære at elske mig selv – men fordi jeg synes jeg er klar til at have “rene hænder”.
Tatoveringer ER jo en beslutning for livet. Det er jeg klar over. Det ærgrer jeg mig over….NU. Kunne jeg blot sætte mig ind i en lasermaskine og få ætset AnorekSigne af mig…..åhhhh, hvor ville opfinderen blive rig, og jeg ville blive fri.
Min gode ven Øzkan har lovet at han ikke helmer før jeg er mine tatoveringer fri….. Han har en lækker salon på Amagerbrogade, Excellence – og jeg vil over sommeren få nogle behandlinger. Jeg lover I får lov at se resultat…. Her er billederne som jeg er nu, altså “før” billeder…
