Smuldrede tænder!

Under min indlæggelse på Holbæk sygehus begyndte jeg at kaste op. Jeg gik fra den restriktive AnorekSigne til hende, til en stadig uhyre restriktiv men, større mængder for så helt af mig selv at kunne kaste det op! Jeg begyndte at blive sulten, for min mavesæk blev jo ind imellem fyldt op. Dette blev nu en større og større del af min hverdag. Når jeg var sammen med andre, spiste jeg intet – når jeg kom hjem spiste jeg – men kastede så op. Det blev nemmere og nemmere, og jeg blev god til det. (Også til det!)

I starten var det bare en gang om dagen, ikke hver dag. Og som med anoreksien blev det mere og mere, jeg nåede vel op på en 21-22 gange dagligt. Nu stod jeg så i en total kombination. Jeg talte med min læge og den ambulante psykiater jeg gik hos – og blev “beroliget” – de fortalte det er ret “klassisk” men også et skridt på vej ud af kontrollen.

Det betød altså, at jeg var på vej væk fra anoreksien og kontrollen og spiseforstyrrelsen. Man ligger, man kravler, og så går man…!?        hmmmm! Jeg venter så stadig på at kunne gå.

Mit store problem nu er bare, jeg har så svært ved at finde stopklodsen….. Jeg er blevet så vant til at kaste op, at der skal uendelig lidt til at vælte “læsset”. Det kan være en enkelt bid, stemning, kommentar….. Jeg har det skidt med at skulle kaste op, når jeg er sammen med andre, og derfor vælger jeg tit ikke at spise – for ikke at tricke det. Jeg lader helt være med at spise, hvis jeg er sammen med nogle jeg slet ikke har tillid, eller føler mig godt tilpas med, eller hvis jeg virkelig ikke har overskud til at skulle finde toilet. OG så føler jeg ikke sult før henad eftermiddagen, og at spise inden jeg føler sult – det er en tricker i sig selv. Om eftermiddagen kom og kommer jeg så tit til at spise for meget….og så starter “festen”!

Jeg vil ikke kalde det bulimi, da jeg ikke spiser en hel masse – af alt… Det er stadig KUN sunde/lette madvarer jeg spiser mere af end hvad jeg “plejede”…

Efter min 30 års fødselsdag, blev der jo selvfølgelig taget en del billeder, og jeg så hvor forfærdelig mine tænder så ud. Jeg var fast inventar hos tandlægen… i hvert fald 3 gange om måneden, fordi så var der en tand, der var knækket/flækket. Jeg var plastret til med plastik – min emalje var ikkeeksisterende. Jeg tog derfor den beslutning, at jeg ville have filet alle tænder ned og have kroner på. Dyrt! Ja, men min eneste løsning. Mit ansigt og mit smil har altid været det, folk har reageret positivt på – så det var virkelig slemt ikke at kunne smile ordentligt.

Jeg takker mine forældre for, at have meldt min ind i sygeforsikringen Danmark da jeg var lille – de havde da AAAALDRIG godtaget mig nu…

Det blev en sommer i helvede. Først skulle det hele files ned, startede i overmunden….. 7 timer på tandlægebriksen, og så nogle midlertidige kroner på, dagen efter undermunden – 7 timer igen og midlertidige kroner. De kroner skulle jeg have i 14 dage – fordi det er den tid det tager at fremstille dem der passer nøjagtig til MIN mund. 14 dage…. hvor jeg kun måtte spise blødt og lyst – for ellers tog “tænderne” farve. På det tidspunkt spiste jeg virkelig mange gulerødder, så det var jo så udelukket. Champignon, lys melon, bananer og ymer blev kosten!

Men, det var det hele værd. Jeg er SÅ glad for mine tænder, det er noget nær det bedste jeg har gjort. Jeg lovede mig selv, at når tænderne kom i – så skulle opkastningen stoppes. Jeg holdt det lidt….. det er meget mindre, men – det er stadig mit “våben” og min kontrol, hvis jeg er i situationer hvor jeg er nødt til at “virke” ukontrolleret – Altså når jeg vælger at spise mere end AnorekSigne mener er tilpas – så er det stadig ret tit AnorekSigne vinder ved toiletkummen alligevel.

Signe HADER det, at kaste op – jeg hader altid at skulle vide OM jeg kan finde et wc – for HVIS trangen kommer, kan AnorekSigne ikke overskue at være et sted, hvor jeg ikke kan. Det er SÅ begrænsende…