Min ‘graviditet’ er nået sidste trimester, der er kun 2 uger til min termin! Om sølle 2 uger skal verden møde min baby. Min bog. Jeg kan endnu ikke forholde mig helt til, hvad det faktisk indebærer. Jeg tænker stadig, at det jo bare er et lidt længere blogindlæg, som forhåbentlig giver bedre indblik i et liv, der er blevet forstyrret.
Det er faktisk dét jeg ønsker mig allermest. At AnorekSigne får den ‘taletid’ i form af udgivelsen, så punktummet ligesom er sat. Så Signe igen bliver den voksne, der har hørt længe nok på barnet, hun forstår hende, men lader hende ikke længere styre hverdagen. Jeg håber inderligt, at når du (kære læser) læser bogen, forstår lidt mere. Og mest af alt, forstår jeg virkelig gerne vil smide mit behov for kontrol ud med badevandet – men min hjerne (AnorekSigne, barnet, der ikke vil eller tør være voksen) har bare fået lov at styre for længe.
Der ruller en postbil op ad gaden i Bulderby, han stopper ved min dør – jeg er selv på vej ind. Jeg tænker hurtigt mine internetkøb igennem – og fastslår, det ikke kan være til mig. Manden hopper glad ud og tager sækkevognen frem, så VED jeg helt sikkert det ikke er til mig. Jeg har så absolut ikke bestilt noget stort. En palle med en 6 papkasser kører han frem, og spørger og jeg måske er frøken Grønnebæk…?
MIN baby, er kommet – før tid. Jeg håbede de ville komme om en uges tid, så jeg lige kunne smugkigge inden receptionen. Men. nu er det NU.
Jeg kan slet ikke rumme det, jeg tør næsten ikke åbne… jeg kalder på dem, der sidder i gården – for dét her… kan jeg jo ikke lige stå med alene.
Resten af onsdagen går op i hat og briller, jeg bliver fejret dagen lang. Af hvem mon…? Hele min skønne Bulderby, naturligvis. De hujede og råbte tillykke, klappede mig på skulderen, og behandlede AnorekSigne-bogen som den baby jeg selv lidt føler hun er. De fik mig til at føle mig stolt. Jeg sad med en øl i hånden og mærkede kontrollen slippe, jeg mærkede at AnorekSigne har fået taletid NOK. At hendes punktum er nået.
Hun er klar nu, men ventetiden er ikke slut endnu – jeg skal jo vente helt til 9. september med at nogen andre får den i hånden. -og HVAD bliver så responsen…? Det kan jeg kun tænke, drømme og fantasere om nu. Jeg håber hun bliver modtaget godt, og med konstruktiv kritik.
Jeg kan ikke nævne det nok – KOM alle mand, til min reception – jeg bliver så glad for at se hver enkelt af jer. Jeg har skrevet det øverst på min hjemmeside, så så mange som muligt kan se det og forhåbentlig plotte det ind i kalenderen.