Var det jul…?

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Var det lige julen, der passerede? Eller åbner verden om lidt, så følelsen af samvær, traditioner og …jul rigtig kan sætte ind?

Jeg er i forvejen ikke fan af juleaften – det ved mange, men jeg er fan af traditioner og samvær. Har jeg gjort noget med folk, som har været sindsygt hyggeligt – er jeg nok den første til at spørge om ikke nok vi kan gentage det, så det kunne blive en tradition. Det hører sig ikke kun højtider til – det er all around.

Jul og nytår er samværets og familiernes tid. For de fleste. Jeg har ikke holdt jul med min familie i ret mange år efterhånden, derfor har det været usansynligt vigtigt for mig at have nogle andre traditioner. Måske ikke lige selve juleaften, men i december. Dem har der jo været INGEN af i år. For alle, og netop derfor, har i år været helt skør anderledes. Alle jeg har talt med, har haft alternative planer – som jeg ‘normalt’ har. Jeg har ikke stukket ud fra normen i år. Det højtidelige ved julen har været pakket helt væk af Corona.

Noget jeg altid gør, er at gå i kirke – helst d.24 OG 25 december. Juleaften sidder jeg så og snøfter og tænker på familien, om ‘julen derhjemme hos moder engang’, savn og tårer får ligesom lov at komme ud der. Så er jeg klar til en aften i gode venners lag. Heldigvis har mine to rigtige gode veninder lavet en slagplan OG tradition for mig, som startede sidste år. De er begge fra Jylland, og når de skiftevis er i København – så er jeg hos dem, og lykkeligvis for mig – passer det med lige og ulige år. Jeg befinder mig nu som blommen i et æg, og får voksen jul i lige år og børnejul i ulige år. Der er sørget for veninde/tanten, som ikke får lov at sidde alene.

Jeg har min helt egen tradition, som efterhånden har kæmpe betydning, juledag går jeg i biffen og ser i hvert fald 2 film – men resten af Danmark holder julefrokost hos svigerfamilien… Ja, dét lys er også slukket i år.

Alligevel sidder jeg her, midt mellem jul og nytår – og kan ikke rigtig forholde mig til, at julen faktisk SKETE. Bevares, jeg fik super dejlige gaver, jeg fik så mange brunkartofler, at jeg havde en lidt ‘øv’ juledag – men jeg vil ikke ændre det et sekund. Min venindes svigermor laver DE bedste! At jeg så havde kvalme og mavepine i fredags… tja. Nu er det tirsdag, og det er som det er. Jeg havde en super dejlig aften, hvor jeg i trygge rammer spiste nøjagtig hvad jeg havde lyst til – ingen hævede øjenbryn fra de andre inviterede, hvis der var – så så jeg dem ikke. Måske det faktisk også siger lidt om, hvor langt jeg er nået? At aftenen for mig handlede om hygge, gode snakke – og ikke om hvad der IKKE lå må min tallerken, eller om hvad jeg har planer om at ændre fra nu af.

Men er det kun mig, der sidder med denne her følelse af, at noget stort skulle ske, men aldrig rigtig kom? Ikke engang Anne fra Grønnebakken i tv, kan få min følelse af jul rigtig ind i knoglerne.

Jeg har lige haft fødselsdag, 40 år blev jeg – den blev også lidt amputeret… og så skal jeg faktisk slet SLET ikke klage. Mine venner var hos og omkring mig, som vi nu må som konsulinde Holm fra matador ville have sagt “i disse tider”, hele dagen. Jeg glæder mig dog helt råddent til at kunne invitere dem til en fest, hvor vi atter kan kramme og være sammen.

Mange snakker om hvad corona-tiden her har lært dem – at relationer og fysisk kontakt er vigtig, faktisk essentiel svarer de fleste. Jeg er levende idag, netop på grund af det. Af mine relationer til mine venner, at jeg har et så godt og stærkt netværk, som er i ryggen på mig – det kan få mig til at tude og frygte det værste, når jeg ikke kan opretholde det. Hvis I læser mine indlæg fra marts/april, var jeg nærmest lammet… fordi jeg ikke kunne ses med dem jeg plejer. Jeg vidste tiden med en social nedlukning ville være helt frygtelig for mig – men jeg må sige, mine venner har båret mig gennem.

Derfor, ser jeg lyst på 2021, jeg tænker vi alle har været gennem en prøvelse uden lige – for mit vedkommende har jeg en god stabil tradition omkring nytår, som ikke får mig til at frygte at sidde alene. Jeg håber og ønsker I alle også har en eller flere, der stryger og vasker, når livets skjorte strammer – selvom man ind imellem skal blotte sin beskidte skjorte, så er det uendelig godt givet ud, når sidemanden giver dig vaskemiddel og strygejern.

 

Rigtig godt nytår, pas på din næste.

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

4 kommentarer til “Var det jul…?”

  1. Michelle Markussen

    Julen blev meget anderledes i år. Uden min elskede far som jeg mistede i maj. Sad alene med min mor bevares det var hyggeligt men havde glædet mig til at være sammen med min søster, niecer og nevøer og 2 små grand nevøer på 1,5.
    Så mega nedtur jul.
    Og pga min mors alder og frygten for at miste hende har jeg valgt ikke at se andre end hende så jeg higer efter kram og nærvær. Elsker kram.
    Men det må vente

    Håber du får et dejligt nytår ♥️♥️♥️♥️

  2. Kære Signe,
    ja julen og 2020 blev ikke som vi håbede på og drømte om , ,
    vi holdt stille jul med de to sønner , og 2 juledag var de der igen og vores farmor på 89 år som vi alle passer på , nu er det så tid til at gøre noget for os selv og vi stikker af til fyn til gode venner der osse sidder alene i år , vi vil bare have en stille fest med god mad også skål og godnat, vi passer på hele tiden så denne dag er ikke anerledes,,
    jeg savner savner savner alt og alle i denne tid , nærvær kram og knus ,, jeg savner dig og din kærlighed og varme ,,
    jeg savner at rejse og at ses,

    Jeg ønsker dig min sæde et så godt nytår og glæder mig til friheden i 2021 og til vi snart kan ses ,
    mange knus

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.