Sikke en flyvetur…

Jeg er taget på sommerferie. ENDELIG. Jeg plejer ikke at have noget problem med at være i Danmark om sommeren, meeeeen ‘efterårsferien – maj-september 2017’ i Danmark…..har været – ja, efterårsagtig.

Jeg har talt ned og ned til 14 september – og nu er det NU. Som jeg tidligere har skrevet, ELSKER jeg at rejse. På mine rejser alene bestiller jeg altid all inclusive, for så skal jeg ikke spekulere eller tage stilling til om jeg vil prioritere penge på mad. Det, der faktisk er mest kedeligt når man rejser alene er flyturen, ind-og udcheckninger, paskontrol… ventetiden. Når flyet letter – trækker jeg vejret dybt i maven, og ….. slipper kontrol og lever.

Denne flytur blev en kende anderledes, kan jeg vist roligt sige. Vi var ikke nået langt over Tyskland, før det rystede gevaldigt, og vi faktisk fløj på siden med bump og lufthuller, som vist kan beskrives som rutsjebaneturen mod helvede…..! Sådan fløj vi i 3 af de 5 timer turen varede. Kvinden til højre for mig skreg som en gris, og kvinden til venstre hulkede som skulle hun for skafottet. Vi var ALLE bange – jeg skal ikke negligere min egen frygt. Jeg messede Fader Vor og knugede mine foldede hænder i samtlige 3 timer, mine skuldre klæbede sig fast til øreflipperne. Jeg var spændt som en flitsbue. Stewerdesserne kunne ikke andet end at blive på deres pladser, men var ret søde og gode til at kommunikere i højtalerne.

Jeg sad og tænkte på hele mit liv, på hvis jeg nu ikke kom hjem herfra, hvis dette virkelig VAR min sidste time. Jeg blev SÅ ulykkelig, jeg blev så ked af det, at jeg slet ikke kunne finde hoved eller hale i noget. Jeg så alle de mennesker for mig, som jeg ikke kunne bære ikke at se igen. ‘Mine’ to piger hjemme fra gården, som jeg holder uendelig meget af, tænk hvis jeg ikke skulle mærke de barnearme omkring mig igen…?

Jeg tænkte dog ikke, NU skal jeg være rask, NU skal jeg spise, NU skal jeg være normal. -For, det kan en sådan oplevelse altså ikke lave om på. Jeg er dén jeg er, ja- jeg vil gerne være kontrollismen foruden. Men, kræftpatienten der måske også var med flyet ville jo heller ikke pludselig blive rask af sådan en oplevelse, vel?

Nogle vil måske sidde og tænke, ‘hun har helt opgivet forsøget på at blive rask!’ – NEJ! Det har hun faktisk ikke, men hun har respekteret sygdommen – med alle de ansigter den viser.

Jeg er nu vel fremme, nyder solen – det er da den bedste tid at tage afsted (hvorFOR har jeg aldrig været afsted i september???) -her er VOLD varmt, glad for jeg ikke var her i sommerens hedebølge, selvom ‘efterårs’kulden og monsunregnen i København i juni, juli OG au-fuc**-gust var virkelig træls. Så må her have været ulideligt. Sucker for sol er jeg, meeeeeeeen – hvis jeg ikke kan køles ned, så duer det da slet ikke.

De næste 6 dage skal nydes – jeg har idag sat mig op på en fartdjævel af en vandscooter, bare fordi jeg ikke kunne holde 24 timer ud uden en puls på 8000!!!!!    Meeeeeeen – jeg glæder mig til at flyveturen hjem er overstået.