Jeg har denne varme sommer kørt et lille eksperiment med mig selv. Jeg elsker at bade, og at være på stranden. Så snart solen titter frem, himlen er blå – så ser man kun mine skosåler i retning mod Helgoland. Helgoland er en badeanstalt på Amager, 10 minutter fra hvor jeg bor. Det er turkise træbygninger ude i Øresund. Jeg kan bade, sole UDEN sand – dét er en FEST for mig.
Der har altid været en afdeling for mænd, en for kvinder hvor de er nøgne, og så en afdeling fælles for “alle os andre”. Jeg har aldrig haft behovet for at ligge eller bade nøgen, og jeg synes faktisk det er hyggeligt at mødes med venner og veninder der. Altså, nøgenheden har derfor aldrig rigtig været noget jeg har taget stilling til. Ikke fordi jeg er blufærdig, for det er jeg absolut ikke, men fordi jeg ikke har haft behov for KUN at ligge med andre kvinder.
I år, er der så lavet helt om på “mit” Helgoland. (Hvad biiiiilder de sig ind??!) Der har været ønske om at kunne ligge nøgen, mænd og kvinder sammen. Altså er der blevet et område, skjult af nogle turkise markiser/sejl, hvor man kan ligge nøgen, hvis man er over 18.
Dette område er lige præcis dér hvor “mit” spot er. Der er nemlig lidt læ, der er lidt stille, da det er området længst ude og dermed længst væk fra selve stranden – hvor flest børnefamilier er.
Jeg tænkte i maj, da vejret blev godt – at dét måtte bare være som det nu var, man SKAL jo ikke ligge nøgen der – og jeg dør så absolut ikke af at andre er det. Så jeg lagde mig, helt som jeg plejede – i bikini. For, jeg har aldrig haft det specielt godt med at vise bryster. Jer, der følger mig, ved jeg har et super anstrengt forhold til min overkrop, da mit venstre bryst ikke er samme størrelse som mit højre. Men efter operationen sidste år, hvor begge bryster har fået lidt “vokseværk”, og for første gang er så ens, at jeg tør gå uden bh under tøj, der kræver det. Er jeg begyndt at bifalde dét jeg ser i spejlet meget mere.
Derfor tænkte jeg i starten af juni, NU skulle jeg ligge OG bade topløs. Det var SÅ grænseoverskridende. Jeg tænkte og tænker SLET ikke over, at jeg måske er en lidt tynd udgave af kvindekroppen – nej, jeg tænker KUN at man kan se mine bryster er skæve…
Dette er jo igen ret interessant for min reflekterende del, altså for Signe – for, folk kigger sgu da fordi der ligger et skelet med lidt hud! Ikke fordi venstre brystvorte går lidt mere opad end højre. AnorekSigne VED bare, og hun RÅBER det højt, at det er skævheden folk kigger på og efter.
Denne “snak” har jeg så haft daglig på Helgoland i godt 3 måneder. Daglig fordi vi har været velsignet med en så skøn sommer. At jeg har haft den dagligt, har faktisk resulteret i – at jeg nu bader frit og glad. Jeg synes stadig det er lidt svært at sniksnakke ned ad trappen til vandet, men jeg gør det. Jeg iler ikke over på håndklædet, smækker musik i ørerne og “lukker mig inde”. Jeg sidder og snakker med de andre, jeg slapper af.
Jeg respekterer nu mig selv, og jeg tør vise mig nøgen. Og ved I hvad? Når jeg ind imellem ser hele mig i et vindue – så er jeg for første gang rigtig rigtig længe tilfreds med hende der kigger tilbage på mig.
Jeg ved hvorfor, jeg er nemlig daglig sammen med mennesker, der også respekterer mig. Det spejler tilbage på mig nu. Tak, I ved hvem I er.
I Bulderby (aka min gård) er der de dejligste børn, og der er kommet en skøn lille pige til for 4 måneder siden. Jeg er tæt med hendes mor, så jeg sidder tit med hende. “Min Vera” (én af de piger jeg henter og er uendelig meget sammen med) spurgte forleden, “Tante Signe…. er lillepigen også min søster?” Jeg måtte forklare hende at det er hun jo egentlig ikke, men at vi her i Bulderby faktisk er een stor familie – vi holder af hinanden, hjælper, lytter, griner, græder sammen. Så, nej vi er ikke i familie gennem blod – til gengæld er vi det gennem vore hjerter, og det mærkes tit meget bedre, fordi det har vi alle helt selv valgt.
På grund af jer – kan jeg nu smile helt nede fra hjertet. Tak.