FotoShoot – og hvad der så liiiige fulgte med…

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

I marts måned, lidt tid før jeg begyndte denne blog, faldt jeg over et tilbud fra en fotograf på facebook. Man skulle skrive hvorfor man skulle udvælges til et fotoshoot. Jeg tog chancen, og skrev jeg ville påbegynde en blog, og gerne ville have nogle helt ærlige, rene billeder af mig – nøgen, men med ryggen til. Jeg ville have fokus på min anorektiske krop, det skulle ikke være pornografisk, eller på anden måde udfordrende, men udtrykke og vise den jeg er nu.

Egentlig håbede jeg selv det måske kunne være en øjenåbner for mig selv, altså at se sig selv – men og et skræmmebillede for nogle, som måske er lige på vippen til at blive viklet ind i spiseforstyrrelsens spind.

Jeg vil gerne understrege, at billederne på INGEN måde er taget med det formål at “opfordre” andre til samme vægt, eller noget i den stil. Som alt andet jeg skriver, handler dette om min vej op – og mit håb om at kunne belyse dette helvede for andre.

Jeg blev udvalgt! Den søde fotograf ville rigtig gerne bruge mig, og syntes min historie og formål var super spændende, og nogen han aldrig havde prøvet før. Aftalen var at han også måtte bruge nogle af billederne til hans hjemmeside, med min accept – OG med et skriv meget lignende det jeg her skriver. Altså bevæggrunden for at jeg vælger at få billederne taget.

Jeg ankommer, og hvis jeg var lidt spændt – var det INTET i forhold til ham, han var virkelig nervøs… det var noget af det første han sagde. Han havde skruet helt op for varmen i hans atelier – for han var så bange for jeg ville fryse, og dermed ikke kunne slappe af. Tilgengæld svedte han selv, det var så fin en tanke, synes jeg. Jeg følte ret hurtigt vi fik god kemi, og snakkede om dette og hint – og det var en super god oplevelse. Jeg giver mine allerbedste anbefalinger til Fotoskud, Gl. Nyrupvej i Kalundborg.

Jeg fik set billederne undervejs, og følelsen blev bedre og bedre. -altså følelsen omkring de her billeder skal vises. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg slet ikke følte det er MIG på billederne…. Jeg ser et skelet – og det er jo ikke mig (i AnorekSignes hoved) – og hvad f… er det for et forskruet hoved??

Eftersom fotografen bor i samme område som mine forældre, var det ret nærliggende jeg kørte på besøg hos dem bagefter. Vi havde nogle hyggelige timer, og jeg fortalte om billederne. De nåede faktisk at tikke ind på min mail, så jeg kunne vise dem til dem. Dér gik det op for mig, at de var voldsomme. Min mor gik, hun skulle vist ordne noget vasketøj… min far blev, og sagde “aaaaarhhh Signe…. er du sikker?” Jeg kunne godt se i hans øjne, at det her gjorde ondt.

Jeg kørte hjem, og min far sms’ede mig, om jeg ikke nok ville love ham at tænke dette her rigtig godt igennem. Det lovede jeg, og jeg lovede ham, at når jeg kom så langt at billederne var færdigredigeret og klar til mig, så skulle han være med til at udvælge de billeder der skal være i galleriet her på min side.

Jeg har set dem igennem rigtig mange gange, stadig har jeg ikke helt forstået at det ER mig. -for den pige, der er på billederne er så tynd, og det er jo ikke sådan jeg føler mig. Hvilket endnu en gang er øjenåbner for, at jeg skal kigge mere på dem – og FORSTÅ det er mig. For mig er min krop bare et hylster, der adlyder det jeg siger den skal. Derfor har jeg heller ikke noget problem med at offentliggøre dem, for….jeg har ingen følelse omkring det.

Mine forældre er lidt bange for jeg fortryder en offentliggørelse om nogle år – men, so be it. Jeg vil stå ved mig nu. Og videre herfra, ja-jeg ønsker faktisk jeg vil komme til at fortryde – for så betyder det jo, at jeg begynder at få følelser for min krop igen.

Og – SÅ blev de offentliggjort, både af fotografen og i mit galleri her på siden. Og halleLUja en omtale – SÅ mange skulderklaps og heps. TAK TAK TAAAAAK for søren, til jer alle. Det er dét, der får Signe til at smile.

Det betød også opringning fra P4 radio, Aftenshowet på DR1 og TV2. Dagen igår, 3 maj 2017 vil for altid stå skivskarpt i min erindring… Lige nu er jeg helt overvældet, og meget glad for denne eksponering. Jeg linker til alle udsendelser. De reelle følelser omkring dette, får I  – når jeg lige har fået dem heeelt ned i maven, og tænkt igennem på mine løbe/gåture.

Her er links til de interviews jeg lavede:

Tv2 Nyhederne kl. 22:

Aftenshowet på DR1:

P4: ca. 1 time og 14 min inde i programmet

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

13 kommentarer til “FotoShoot – og hvad der så liiiige fulgte med…”

  1. Helene Karkov kobbersmed

    Hold fast hvor er du bare helt utrolig sej, og modig!!!! Jeg hepper så meget på dig og jeg håber at du hver dag hver time vil vælge at være Signe med alt det mod og og den sårbarhed , ærlighed som du udstråler i dag!! Hvor er du sej! Jeg hepper i den grad på dig og vil følge din blok.
    Mange kærlige tanker fra Helene

  2. Kære Signe
    1000 tak fordi du stiller op i medierne og gør opmærksom på denne sygdom. Sikke et mod og stor respekt herfra. Jeg synes virkelig der er brug for et langt større fokus på sygdommen og dens konsekvenser. Det er ikke meget man hører om den. Håber at det vil ændre sig med din medvirken.

    Pas godt på dig selv med håb om at du en dag får bugt med anoreksien.

    Varme tanker
    William

  3. Kære Signe, jeg bliver helt blæst bagover af dit mod og din vilje. Hvor er det nogle stærke billeder, og vigtige – også for dig. Jeg forstår dine forældres bekymring. De vil gerne passe på dig, som forældre jo skal. Dog tror jeg, at du har taget et vigtigt skridt mod, hvor Signe uge for uge, får mere plads end AnorekSigne. Jeg ønsker dig al mulig lykke og succeser på din vej. Kæmpeknus og skulderklap fra Camilla

  4. Kære Signe
    Sikke sej og modig du er! Du er godt nok stærk! Jeg håber alt det bedste for dig og vil følge med i din kamp, for jeg kan ikke andet end være sikker på, at selvfølgelig kan Signe klare alt! Alt held og lykke herfra <3

  5. Louise Jespersen

    Kære Signe,

    Hvis ‘heps’ hjælper, sender jeg gerne en hel bunke din vej.
    Jeg er ked af at se hvad anoreksien har gjort ved dig, men jeg genkender din stædighed -og håber den hjælper dig ud i solen, hvor du trives.

    Kærligst,
    Louise, OD-01 <3

  6. Har selv været anoreksi pige som ung ?Flot at du står frem og hjælper andre på vej ?Idag er jeg , faktisk 10 kg for tyk , hvilket er fordi mit stofskifte er ødelagt pga sygdommen ?Jeg håber inderligt at du blir rask og kan se ud fra dine oplæg , at du på rigtig vej . Det værste var ofte folks uvidenhed omkring sygdommen som f.eks hvorfor spiser du ikke bare osv ?Sygdommen slipper aldrig helt ( tankemønstret omkring mad ) der vil man ofte stadig være ” anderledes” men man kan styre det ?Stort knus herfra

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.