Så så man lige Signe, sidde i et lokale på Stay, Islands Brygge en fredag formiddag sammen med 6 andre – som er PROFESSIONELLE bloggere!!!!! For at blive bedre til at udnytte det dér WordPress, SEO, URL og hvad det ellers hedder. Min søde søde veninde Carina Due, som laver online marketing i BrandSoMe og Marianne Gammelgaard, fuldtidsblogger Travel junkie holder en lille workshop for sådan nogle som “os”.
JA, for det er jo mig, sådan en blogger…..
Jeg bliver lidt starstruck, lidt til højre for mig sidder nemlig Mascha Vang, som er Danmarks dygtigste blogger, med sindsygt mange følgere….
Egentlig er det faktisk rigtig rigtig dejligt at have en lidt “ny” identitet, altså en ny titel til visitkortet… Men, jeg har godt nok svært ved at identificere mig med det helt endnu. Jeg vil jo rigtig gerne lære at få min side og budskab ud til flere og flere. På den rigtige måde. Fordi, det er jo ikke MIG, der er i centrum her – men selve sygdommen/spiseforstyrrelsen jeg virkelig virkelig gerne vil have ud til flere.
Jeg mødtes med min tidligere kollega, nu også en kær veninde Marianne i Lyngby for lidt tid siden. Det var lidt tid efter jeg blev blogger og AnorekSigne blev offentlig. Marianne og jeg har kendt hinanden nogle år, vi har også været på ferie sammen – og hun havde faktisk længere tid gået med nogle spørgsmål til og om mig. Men, hun havde tiet… Disse spørgsmål føler hun nu at mine skriblerier på bloggen har besvaret. DET ER JO FULDSTÆNDIG AMAZING! Præcis hvad jeg har ønsket. Noget gør jeg altså rigtigt…
Der er faktisk derfor jeg har billeder med af mig nøgen også. Billederne kan ikke stå alene, og bloggen kan ikke stå uden billederne. Det er så vigtigt for mig at slå fast, at billederne af mig ikke er for at promovere MIG, men den visuelle effekt er bare nødvendig for at kunne komme videre med mit budskab. Budskabet som forhåbentlig får mig i bedring, fortællingen om HVAD der foregår i hovedet/kroppen på en spiseforstyrret.
Marianne og jeg i Lyngby.
Tilbage til lokalet på STAY på Islands Brygge…. Efter 2 timer og 28 minutter tog jeg mig selv i at sidde og tænke “her sidder jeg, de andre spiser chokolade, små fine jordbær, drikker latte og lytter og spørger – jeg sidder med mit tyggegummi og sorte kaffe… Er det Signe eller AnorekSigne der er på skolebænken idag? Finder jeg nogensinde ud af det? Bliver jeg nogensinde hende der om formiddagen spiser et stykke chokolade? – Er jeg for evigt hende, der har brug for kontrol, som alkoholikeren har brug for øllen…?”
Åh, jeg ved det ikke. Jeg ved bare at Signe forsøger – ellers sad jeg vel her nok ikke, for så var AnorekSigne stadig gemt væk.
GemGemGemGem
GemGemGemGem
GemGem