At rejse er at leve…

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Det er HC Andersens ord, og jeg kan ikke være mere enig. Jeg har hans citat skrevet på min væg – dét og at tapetsere en væg med verdenskort, var det første jeg gjorde, da jeg flyttede ind i min lejlighed for 4 år siden. Jeg elsker nemlig også at rejse, at sætte mig i flyveren, stige på toget, starte bilen – på vej til noget… væk fra noget… men afsted. Jeg har tænkt, og tænkt lidt mere på hans ord – for HC rejste rundt, mest i Danmark – men hans fortællinger fører os tit til mange andre lande. Lande hvor der er kejsere, vilde svaner, haver med rosentræer, snedronninger og havfruer. Han skrev eventyrer til børn. Til BARNET i os ALLE, det er nemlig barnet hos HC, der kan forestille og se de historier. Det er med fantasien man flytter milepæle.

Jeg er startet en ny rejse. En rejse, hvor jeg skal lære at give slip på de destruktive tanker jeg har. De tanker, der fører til kontrol, som fører til AnorekSigne vinder en kamp. Jeg starter metakognitiv behandling om en uges tid, Pia Callesen har sagt ja til at tage mig ind hos hende. Journalisten Helle Lho og fotografen Bax Lindhardt vil også følge med. Det bliver 1-1 samtaler, og jeg ved ikke mere, end at hun kan ‘noget’. Det ‘noget’ må barnet inde i mig forestille mig hvad kan være. Jeg vil gerne være tankerne kvit – og har derfor sagt JA tak, givet mit pas og underskrift – og har nu fået boardingpas og dato for rejsens begyndelse.

Jeg tolker, at HC Andersen har givet os mangt og meget. Men mest af alt, at dét at leve er en bevægelse. En bevægelse frem mod at blive et menneske. Det er barnet i dig selv, man MÅ frisætte for at kunne forestille sig en anden verden. Det er barnet, der kan føre dig på rejsen. Rejsen mod at blive menneske.

Jeg har derfor hanket gevaldigt op i barnet i mig – og lyttet. Jeg kan forestille mig en verden uden AnorekSigne, jeg er da klart bange og utryg ved den – for voksenSigne var nemlig barn sidst hun oplevede den. Derfor må jeg lade barnet vise mig vejen. Jeg er voksen nu, i hvert fald i følge dåbsattesten. Jeg er 37, men dele af mig er mange andre aldre – den voksne side af mig vil gerne vide nøjagtig hvad der sker imorgen. Det ved ingen, så jeg MÅ forestille mig det.

Jeg forestiller mig Pia Callesen kan gøre mig sundere og raskere. Hun siger selv hun kan gøre mig diagnosefri – jeg forestiller mig også det. Hun spurgte mig direkte om jeg var klar til det. Altså klar til at smide anoreksi som diagnose. Er der noget jeg er, så er det det. Men jeg er også bange – og så er jeg sur over jeg bliver bange for det. Men frygten for det uvisse er simpelthen himmelHØJ. Frygten for hvad der så forventes af mig. Og hvad jeg så forventer af mig selv. Dén frygt skal bare ikke have lov at fastholde mig – derfor rejser jeg nu på denne metakognitive rejse.

Jeg håber du følger med

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

3 kommentarer til “At rejse er at leve…”

  1. Marianne Knudsen

    Wauvvv glæder mig til at følge din rejse husker dig fra Rakler Friskole du var en skøn smuk og dejlig unge ….ja det er du så stadigvæk ….jeg SER dig ❤go vind

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.