Sår og Smil

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Jeg er så glad for jeg gav ham chancen, og mødtes med ham igen. Det var rigtig hyggeligt, hyggeligere end de to tidligere gange vi har mødtes. Som om vi begge faktisk så hinanden med lidt andre øjne… Jeg fik også fortalt om mit forkvaklede forhold til mig selv som en sexet kvinde, der kan forføre. Fordi jeg har nogle ret grimme sår lige på dén konto. Da jeg var i tyverne oplevede jeg noget ret barskt, som jeg siden har fortrængt. Jeg vil ikke udpensle det her, for det gør stadig så ondt og er stadig så uvirkeligt – men det er i hvert fald et stor grund til jeg ikke kan finde ud af “hvem” jeg er i det dér spil ‘mand/kvinde i sengen’. Jeg blev fortalt at jeg bare skulle holde mund, sprede ben, og være glad for han ville lige nu – for ingen anden ville da med én som jeg.

Det sidder i mig. Han fik hans vilje. Jeg havde selv lukket ham ind, og da jeg lukkede døren for ham igen – lukkede jeg helt ned for det her. Jeg ville ikke fortælle det til nogen, jeg skammede mig helt enormt. Men det værste af det hele – jeg troede og tror på hans ord.

Tilbage til daten, vi skiltes og vi kyssede. Det var svært ikke at smile resten af dagen. Lige indtil han følte han ikke ville være en så stor del af min blog – som han mente han var blevet. Han var informeret om, at jeg ville fortælle om denne her “rejse” han og jeg har været på. Fordi og kun fordi jeg synes vigtigheden i at fortælle om at give chancer er vigtig. Jeg har intet formål eller lyst til at skrive indlæg om alt hvad jeg foretager mig med en kommende kæreste, eller mine nære veninder. Nej. Det gider I da heller ikke læse om!!! Men, rejsen til et nyt venskab, begivenhed, forhold – dét vil jeg fortælle om.

Jeg vil derfor slå helt fast, for en eventuel fremtidig kæreste – du bliver ikke hængt ud her, slet ikke – men jeg vil rigtig gerne fortælle om hvorfor jeg bobler over af lykke. Så håber jeg du er mand nok til at værdsætte det, og se det som den kærlighedserklæring det faktisk er.

Måske er jeg FOR åben, og udleverer for meget af mig selv? Dem jeg har datet de sidste par års tid, har alle været mænd, som har kontaktet mig først. Ret tit via sociale medier, og der ligger jeg jo alt ud til åben skue – så de har altså alle vidst at de skulle ses med en kvinde, der nok er tyndere end gennemsnittet. De har altså også vidst hvem de “ville have kaffe med”. Det kan da rigtig tit være akavet og lidt grænseoverskridende for mig, for de kan jo i princippet google sig til en ret grundig og bred viden om mig – hvor jeg aner intet. Jeg har nu vendt denne situation til, at jamen… så kan dét da ikke komme som en stor overraskelse, at jeg haft mit at kæmpe med. -og så ved de ligesom hjemmefra om de kan/orker at deale med det.

Det dybe i mig, er bare – at jeg også er meget MERE end AnorekSigne. Og dét forstår jeg ikke, at ingen vil give lidt tid… Lære alle facetterne at kende. Ikke dømme på kaffesmagen.

Jeg kunne godt sidde og være skide sur og bitter – og tænke “hvad sagde jeg” – eller “jeg får aaaaaaldrig nogen kæreste” – eller kravle tilbage til ham, og love og forsikre, at jeg ikke skriver mere om ham eller os – og at jeg faktisk er en yderst varm og lysten kvinde, når manden giver mig TID, tryghed og bobler i maven. At jeg har sår og skrammer på sjæl og sind – men jeg kan tilpasse mig …

Nej, det gør jeg så ikke! Jeg er helt grundGLAD i min hverdag og mit liv lige nu, og jeg har ikke behov for at ændre på min indstilling til, at jeg har brug for at kende en person længere end 20 minutter før jeg deler lår, balder, hjertevarme ord eller billeder. At kunne lide MIG, indebærer også at jeg de sidste par års tid har skrevet rigtig meget om mig selv, min vej op og ud mod lys og min hverdag – og det vil jeg måske, måske ikke, gøre de næste år. Ja, jeg har skræmmer og sår – tynde arme og ben, men jeg har også et bredt smil. Jeg synes jeg respekterer mine nærmeste, og vil naturligvis også respektere ham. Men, at gå vejen sammen med mig lige nu, indebærer jeg beskriver mine følelser. Råt for usødet. MINE følelser.

Nu vil jeg gå ud og lege med mine piger, og alle de andre i Bulderby – RIGTIG dejlig påske til jer. Kys det nu, det satans liv.

Første dag i påskeferien 2019, legepladsen med Bulderby-pigerne

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.