PaludanTyperne

Valgkampen er i gang, og partiet Paludan tordner også frem. Mange mener hans gøren og lade er forstærket af den opmærksomhed vi har givet ham. Jeg synes selv det er uhørt skørt, at vores politi skal bruge så mange ressourcer på ham. Vi kan vel bare ignorere ham… kan vi ikke? Han kan godt få af vide af mig, at jeg ikke er enig, eller hans ord giver mig associationer til noget jeg ikke har lyst til at tænke på – uden at jeg skal have en politimand til at mægle mellem os.

Ignorering. Det er humlen her i mit indlæg. Det kan man nemlig godt i min verden til mennesker man ikke bliver direkte kontaktet af. Mennesker man ikke har en relation eller et forhold til.

Ignorering af mennesker jeg kender og har en relation til er den værste tortur for mig. Det ved mine nære. De ved også, at jeg under sådan en behandling, har det som om hjertet bliver filet ud af brystet på mig med en neglefil. De ved også, at jeg giver dem, der betyder noget for mig en del chancer – fordi jeg selv fejler TIT, (hvem gør egentlig ikke det?) Men, når man betyder noget for hinanden, så snakker man om tingene. Ellers VIL man jo ikke hinanden vel? Så kan man lige så godt sige ‘farvel og tak’ – ikke?

Efter nogle forsøg på snak og forståelse for denne ignorering, hvor jeg bliver filet i stumper og stykker – så er slaget tabt. Så er jeg blevet filet helt itu, og det fælles puslespil vi havde kan ikke samles igen. Så nedgraderer jeg veninden til en bekendt.

Jeg har været lidt stille her på bloggen de sidste 14 dage – jeg har lige gennemgået sådan en nedfilning!

Men nu er jeg samlet sammen igen, i mit eget puslespil – samlet sammen af mine andre veninder. TAK for jer! Fordi I bliver ved at tanke mig op. I ved hvem I er❤️ Jeg står nu oprejst pga jer, og beskeder som de her

Tilbage til Paludan, og hvorfor jeg sammenligner mine nu, bekendte med hele hysteriet omkring ham. Jeg ved det er tisse svært at ignorere, når man bliver stødt. Jeg har så meget lyst til at konfrontere mine bekendte, og spørger ‘hvorfor i alverden jeg nu pludselig ikke er værd at tale til, når vi har talt dagligt de sidste mange mange måneder?’ Hvem fortjener det? Jeg kunne rive øjnene ud eller sparke hende i maven, så politiet skulle bruge timer på mig og hende… men nej – jeg må bruge hendes egen medicin nu. Jeg ignorerer – det er det laveste og hårdeste skyts jeg kender. Hendes ord har ikke længere værdi for mig, så jeg vender ryggen til hende og det vi havde – gør det mod Paludan. Smil til ham, ønsk god weekend, men ignorer det, der pisser dig af.

FredagsKys fra mig