Bleg ferie!

Shorts, bikini, solbriller og bog om Vietnam er pakket og TOTAL parat… det har det faktisk været i nogle dage. Jeg var klar til at spamme jer med fantastiske billeder. 12 dage lå forude, hvor jeg skulle sole, sole og skrive. Fredagen skulle bare gå, for flyet gik først kl.21.40 fredag aften. Fredag eftermiddag får jeg så rigtig rigtig vrøvl med maven. Jeg vil spare jer for trælse detaljer – men give den ret korte forklaring; jeg sad faktisk mest på toilettet fredag eftermiddag. Timerne gik, og jeg begyndte at få angst. Som jeg ALDRIG har oplevet før i forhold til en rejse. Jeg LEVER jo for pokker for, med og i mine rejser. Det er ligesom hér jeg lader op.

Pludselig kom frygten for et land jeg ikke har været i før snigende. At være alene i et ukendt land, med en mave, der bare dér sig…. Den lille frygt blev større og større, humøret dalede, hjertet hamrede, og jeg fik feber. Jeg har glædet mig SÅ meget til at se og opleve Vietnam, landet har været på min “liste” i mange år – men spændingen forsvandt og frygten for hvad der ventede mig overskyggede ALT. Tanken om at vide jeg hele tiden helst skulle være tæt på et toilet – (NB: et toilet jeg kan sidde ordentligt på!!!) kunne være semi okay på et fly og lufthavn, men et land i østen hvor jeg ikke har været før – det tog fuldstændig pippet fra mig. Men den allerstørste frygt var faktisk, hvis jeg skulle få sådan en omgang influenza igen – helt alene, langt LANGT væk fra mine livliner. Jeg er lige begyndt at mærke efter i min krop – og den reagerer ret så heftigt i øjeblikket, og jeg giver den hvad den har brug for. Jeg kunne simpelthen mærke, at angst ville fylde hele ferien – og jeg tror simpelthen min angst bliver til fysiske symptomer. Det er min krops måde at sige fra på.

Da jeg gik over til min veninde, som skulle køre mig i lufthavnen var jeg ikke ret mange sure sild værd. Hun så mig i øjnene, og sammen blev vi enige om, at en flytur på 18 timer alligevel ikke lige var det fedeste lige nu.

Jeg fik mailet til forsikring og flyselskab, og i stedet for at køre mig i lufthavnen kørte Louise mig til vagtlægen. I stedet for at sidde på et fly mod sol, drinks og varme sad jeg så på Amager hospital. Lægen kunne heldigvis godt forstå mit valg, og kunne da også konstatere der er en betændelsestilstand i mine tarme. Jeg er jo begyndt at spise andre fødevarer, end min mave har været vant til i 20 år. Så når jeg gør det, giver det mig forstoppelse, som så et par dage efter giver kraftig diarre. Men, kunne ikke gøre andet for mig, end ordinere ro og væske.

Så, her er jeg så hjemme… MEGA trist over Vietnam må klare sig selv, men jeg er tryg. Mine forældre var her igår og fyldte mit køleskab op, og mine naboer…. tja, se billederne – de taler for sig selv.

Nu får jeg så lige pludselig mange mange dage “forærende”… en gabende tom kalender! Bilen er lånt ud, så spontane køreture bliver det ikke til. Jeg ved ikke hvad jeg finder på – men, læs med om en uges tid, så er jeg nok færdig med at have ondt af mig selv.