Mælkehvidt tapet, krigere og monoton tone!

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Jeg har brugt de sidste elleve formiddage på at komme igennem til en psykolog. Efter min snak med min nye læge, fik jeg henvisning, og numre på alle psykologer med ydernummer i en radius af 6 kilometer fra smørklatten her på Amager. Der jo bare sommerferie… telefonsvarer, og en venteliste hos sådanne psykologer. Depression hører ikke under noget akut – bevares, det ER mit heller ikke. Men, når man samtidig skal vælge en, hvor man kan BRUGE den henvisning lægen skriver til noget – ja, så er der ventetid, som i ventetid indtil november!

Endelig, endelig svarede en “Michael” – han lyder noget så rar i telefonen. Han vil ikke vide noget inden vores første møde, fordi for ham er øjenkontakt og dét at sidde fysisk overfor hinanden, og se min mimik og kropssprog, når jeg fortæller altafgørende. Lige dér, faldt jeg lidt for ham. “Jeg har desværre ventetid, Signe. Vi skal helt over til … dagene omkring 19 august” – whaaaaaat? Jeg spruttede lidt af overraskelse, for – det er jo faktisk lige om LIDT! Jeg spurgte nok tusind gange om “han nu har ydernummer, og om jeg nu KAN bruge den henvisning jeg har fra, og om det nu ER sikkert at jeg ikke skal betale hans fulde beløb”. Han var SÅ forstående og SÅ sød, og forklarede mig igen og igen, at både min henvisning og mit medlemskab hos gode gamle “Danmark” kan bruges, så min egenbetaling er ret så til at leve med.

Så langt så godt, nu er min hjerne jo så sådan indrettet, at jeg faktisk helst skal vide hvad jeg skal fortælle ham, og hvad hele den første session skal gå med – så jeg er forberedt, så jeg har kontrol…

Min hjerne står HELT stille. Der er bare mælkehvidt, og en monoton tone konstant. Små krigere, der løber rundt efter hinanden og spørger hvad der er galt, siden alt er mælkehvidt, og tonen konstant. Det overdøver alle glædes udbrud. Og giver mig konstante tårer i øjnene. Jeg kan ikke forklare hvorfor – det er det alle krigerne myldrer rundt for at finde ud af.

Er det dét jeg skal fortælle Michael? Eller skal jeg bare græde? Hvad kan han bruge monoton tone og mælkehvidt tapet til?

Når jeg ikke kigger på mine indvendige krigere, så hanker alle mine kære veninder og venner op i mig. Jeg oplever gode glimt af ren hygge og kærlighed. Jeg er ikke ved at falde fra, jeg er bare en person, der ikke kun lever med en spiseforstyrrelse – jeg har også angst og depression. Mange af os har flere problematikker, (jeg HADER simpelthen ordet diagnose) – og jeg kan bare sige, jeg er ikke styret af AnorekSigne i disse tider. Jeg er SÅ ligeglad med hvad jeg spiser, vejer, eller om jeg får trænet eller ej. Jeg tager til stranden, bader og soler – fordi det får mig til at slappe af. Jeg møder dagligt nye mennesker (nogle jeg ikke kender), som fortæller mig jeg ser SÅ meget bedre ud denne sommer, end sidste. Hver gang bliver jeg glad. Jeg NAILER simpelthen AnorekSigne i øjeblikket. At det så er depressionen jeg “danser” med nu… so be it. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke ser så anorektisk ud længere. Jeg er stolt af, at jeg kan bruge de værktøjer jeg har fået i løbet af vinteren. Nogle dage kan jeg, andre dage er det skide svært. Men, sådan ER mit lod. Det er ikke fordi jeg vil læne mig op af anoreksien, eller jeg vil identificere mig med den – men fordi jeg er NØDT til at acceptere denne syge del af mig. Jeg har danset med den i 20 år, og det har groet sig fast på nogle punkter, en problematik som ADHD eller OCD kan eller forventer vi jo heller ikke kan fordufte 100% efter terapi, eller at det er et spørgsmål om VILJE… vel?

Jeg kommer gennem det her langsomt, men sikkert og GODT. Ingen gør det ens. Vi er ikke ens – heldigvis.

Jeg smutter i tivoli og lytter til Gnags, får mig en øl, smiler til mine skønne venner overfor mig – glemmer krigerne for et par timer, det mælkehvide tapet får lov at hænge – jeg banker lige et søm op, hvor jeg kan hænge en spraglet plakat op. Billederne herunder er plakaten, “fordi jeg slingrer ned af Vestergade….”

 

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

8 kommentarer til “Mælkehvidt tapet, krigere og monoton tone!”

  1. Michelle markussen

    Sødeste Signe. Gud hvor jeg kender det. Har også angst, depression og andre problematikker som fx cutting.
    Jeg brugte også lang tid for et par år siden på at finde en psykolog med henvisning. Fandt nogle langt om længe. 1/2år sagde de. Ventede og ventede. Intet. Ringede igen. Jaaa vent lidt mere
    Så kom en psykolog i min by. Knald go. En engel på denne jord
    Men uden henvisning. Men hun ku se hvor desperat jeg var og at det snart ville ende galt. Så hun giver mig det til favorabel pris. Og jeg kan skrive nat og dag, i weekenden og ferie. Har snart gået hos hende 2 år… 2 år spørger mange, hjælper hun ikke. Jo.. Men når man har en lang liste over problemer så tager det tid især når man får en mavepuster indimellem.

    Jeg håber at denne psykolog er go for og ved dig. Depression er ikke fedt. Men du er stærk
    Tænk på hvor langt du er nået

    Sender de kærligste tanker og knus

  2. Michelle markussen

    Glemte at skrive at dem der sagde 1/2år ringede efter 1.5år og sagde jeg stadig stod på venteliste…. Så havde jeg ikke været her…..

  3. Michelle markussen

    Har også flere engle. Både her på jorden og i himlen..
    Krydser fingre for at han bliver en engel for dig

  4. Beth Skaaning Larsen

    Kære Signe…
    Skøn læsning – at du tager ud i oplevelserne med dine gode venner – og med hensyn til “diagnoser”, så vælger jeg bevidst, og af samme grund som du, at omtale dem som “udfordringer”…. Både privat og når jeg taler med de unge og familierne i mit arbejde… Bogstavskombinationer og diagnoser er SÅ stigmatiserende og sætter en person med udfordringer ned i en kasse, som andre har en fuldstændig og fasttømret mening om…
    DU er en kriger og tak for den indsigt du bringer til torvs…
    Kærlige tanker, Beth…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.