4 Comments

  1. Michelle markussen
    17. februar 2019 @ 16:24

    Gosh sikke lang tid at have feber
    Jeg ynker fordi jeg har haft mave virus siden fredag. Yuk
    Sikken en flot buket blomster. VI SKAL huske at forkæle os selv 🌸🌸🌸
    Fedt at du tog 2 bider. High Paws din vej

    Reply

    • Signe
      17. februar 2019 @ 16:29

      Tusind tak søde Michelle ☀️

      Reply

  2. TK
    24. februar 2019 @ 8:32

    Hej Signe

    Tak er som bekendt et fattigt ord, men i mangel af bedre, vil jeg gerne sige TAK (!) til dig. Det er fantastisk, at nogle som dig står frem og åbent fortæller om livet en med spiseforstyrrelse – og ikke mindst hvordan det er at kæmpe sig ud af den.

    Jeg er sikker på, at det bibringer omverdenen større forståelse for følelsesregistret, ambivalensen og ensomheden (mv.), der er forbundet med det at have en spiseforstyrrelse.

    Netop de ambivalente følelser og tanker synes jeg, kan være utrolig svære at forklare og få andre til at forstå. Ikke at man kan bebrejde dem, for jeg kan selv have svært ved at forstå, hvordan ellers meget rationelle personer, kan være så irrationelle og ambivalente på én punkt i livet – og så endda på et punkt, der burde være så simpelt… spis og nyd det!

    Og hvad der næsten er endnu vigtigere; pårørende får også en indsigt, som (indirekte) medfører, at de bedre kan støtte og forstå den spiseforstyrrede. Det er så vigtigt, når man forsøger at kæmpe sig ud af spiseforstyrrelsen. Og for andre spiseforstyrrede (lider desværre af anoreksi på 15. år) er det simpelthen så rart at vide, at man ikke er alene. Jeg bliver vitterligt stolt, når jeg ser, hvordan du kæmper, og det giver mig samtidig mod på udfordringer: “kan Signe spise fastelavnsbolle, så kan jeg også!” Tak, Signe.

    Nå… Ovenstående blev lidt længere end bare et “tak”, men jeg bliver så glad og virkelig taknemmelig, når folk tør stå åbent frem – især sådan en som dig, hvor det er helt tydeligt, at du hverken bruger din stemme til at svine systemet (som virkelig ikke er godt nok!) eller søge medlidenhed, men derimod blot giver folk et åbent og nøgternt indblik i hverdagen som spiseforstyrret. Det er pisse sejt!

    Kh. en spiseforstyrret, som ikke er lige så modig til at stå frem, men som holder meget af at følge med på bloggen

    Reply

    • Signe
      24. februar 2019 @ 10:08

      Kære TK – dine ord gør mig uendelig glad. De får mig til at hoppe lidt højere på sådan en solskinssøndag – TAK. Og, når jeg kan, så kan du naturligvis også. Jeg hepper på dig. Kæmpe kram fra mig

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Videre til værktøjslinje