Firkant passer bare ikke perfekt i en trekant

Overskriften kan måske lyde lidt kinky – men det har slet ikke en sådan betydning. Næ, det handler nu mere om at være en firkant, møde en trekant – og forventningerne om at få presset hinanden ned i hinandens form. Det er en udfordring, der hvis ikke man kan leve med at trekantens spidser altid vil stikke lidt ud, og firkantens huller altid vil være der – er dømt til evige skænderier, gråd, vrede og afmagt.

Jeg ser tit på mine venner, som er par med glæde og en længsel. Længsel efter den tosomhed de har. Længsel efter en partner at læne sig op ad, opleve og grine med.

Men, der er jo selvfølgelig også en bagside – der er de sure dage, hvor man bliver så træt så træt. Hvor kanten man troede man sleb sidst, stadig stikker.

Her kommer vi til min overskrift; jeg elsker mine venner, som jeg lige nu er i Alanya med. Jeg synes de er fantastiske. Den ene er altså bare en “firkant” og den anden en “trekant” – og forventningen om, at den anden skal skifte form er tydelig. Det kan man bare ikke. Man kan ikke ændre hinandens grundform.

Men, når man så OGSÅ er vidne til mennesker, som gør et ihærdigt forsøg på at være en “firkant” når det forventes, og glæden, taknemmeligheden og kærligheden lyser ud af “firkanten”… det er SÅ smukt. Og det er jo dét livet handler om (i hvert fald for mig), om det så er venskaber eller parforhold. At få glæden frem i dén man er sammen med.

Så, jeg troede faktisk jeg ville være den største irritationsfaktor her på ferien – hvilken lettelse, faktisk. For det er jeg slet ikke. Jeg fornemmer lynhamrende hurtigt en dårlig stemning – og VÆK er AnorekSigne, Signe kommer frem. For pludselig er det ikke vigtigt at vi er på hotellet og spiser, vi kan sagtens gå i byen – selvom jeg ikke aner hvad der kan fåes, men hvis det bliver super hyggeligt – SÅ GØR jeg da det.

Det er jo faktisk pænt interessant. Når noget virker “større, vigtigere” end mig, og AnorekSignes behov, så forsvinder hun. Og kontrollen går helt over i, at skabe god stemning. Min følelse af at være en cirkel, når alle andre har kanter – bliver helt automatisk virkelig “kantet” … meget mærkeligt.

Måske jeg skulle få mig en mand og barn, så jeg selv kom lidt ud af min navle??

Ferien er billigt til salg nu, om et døgn er vi hjemme i Bulderby igen. Enstemmigt siger vi alle tre “det er ikke sidste gang”. Da de begge sagde det til mig, forsvandt den knude i maven jeg konstant går rundt med, dén følelse af at jeg som en “cirkel” er SÅ anderledes og irriterende i forhold til andres former… Jeg fik faktisk af vide, at min kasse kunne rumme både en tre-OG firkant.