Demens – ikke kun for de royale…

Prins Henrik har demens. Det tror jeg faktisk også jeg har! Eller, noget der minder…

Demens er en rigtig trist og virkelig frygtelig sygdom. Man ændrer sig fra tid til anden – lige pludselig. Enten bliver man sur, tosset, glad – man er ikke sig selv, eller den “gamle/normale version” af sig selv. Man forstår denne sygdom, man kan måle den i hjernen – der er belæg for at “kvaje sig”. Jeg skal slet SLET ikke negligere denne alvorlige sygdom, og det er frygteligt for dem, den rammer.

Jeg har en så sygelig side af mig selv, som virkelig har behov for den kontrol, som AnorekSigne fortæller mig er den rigtige. Hun har haft SÅ mange år til at overbevise Signe, at hun bestemmer. Tit. Hun kan få mig til de frygteligste ting, bare fordi hun VIL. Fx, bliver virkelig børnefornærmet grænsende til det total hysteriske (tit overfor min mor!!). Gå ind i en butik og ikke betale for varer… HvorFOR? Signe forstår det ikke, jeg kan kun virkelig væmmes over hende. Men i situationen kan jeg slet ikke hamle op med hende. Som prins Henrik heller ikke kan hamle op med demensen.

De år, og de tidspunkter jeg var og er AnorekSigne 24/7 – var jeg ikke bevidst om mine handlinger. Jeg skubbede dem fra mig, lukkede øjnene, græmmede mig, slog mig selv med battet UDEN nogen bløde håndklæder – det gjorde ondt, men – AnorekSigne ville ikke have Signe, den søde og normale skulle vinde. Smerterne fortjente Signe. Handlingerne blev ved og ved, og jeg blev ved og ved at græmme mig, og kunne så slå mig selv igen og igen. -og så kunne “møllen” starte forfra igen. Destruktive og ødelæggende handlinger (AnorekSigne), kick af kontrol (AnorekSigne), væmmelse over det (Signe), udslette mig selv ved ikke at spise, eller tale virkelig dårligt til mig selv (både AnorekSigne OG Signe), og eftersom jeg så befinder mig i skyld og skam – er der ikke langt til at starte forfra med det destruktive…. for jeg er jo alligevel ikke andet værd.

Det er på ingen måde en undskyldning for mine handlinger, men det er en beskrivelse af hvordan det foregår. Som jeg sidder her og skriver det, er det helt i skoven – og jeg kan mærke mig væmmelse over AnorekSigne og over dét hun kan få mig til. Jeg kan tude over det i dagevis.

Det er faktisk rigtig forfærdeligt nu, for nu er jeg mest Signe. Når så AnorekSigne dukker op – og ind imellem styrer, fordi hun KAN (suk!) så er det helt forfærdeligt bagefter, for så kan jeg om nogen slet ikke være i mig selv af skyld og skam. Det må som at vågne op midt i en operation, vågne for tidligt af hypnosen…

Min spiseforstyrrelse er en virkelig stor cocktail af diagnoser – så den faktisk ikke har noget navn…. jo, jeg har selv opfundet KONTROLIKER, kontrollisme. For omdrejningspunktet er kontrol. Ingen kan eller skal stikke til AnorekSigne, når hun er fremme – for, jeg bliver helt lukket. Bagefter bliver jeg så ked af det, for, jeg VIL jo så gerne kunne smide hende over bord. Mon ikke prins Henrik også gerne ville kunne smide demensen overbord? Beder man drengen med autisme om at være almindelig dreng, bare fordi man i aften skal på besøg hos nogle nye venner? Nææ, vel? Jeg er tit blevet bedt om at “spise normalt, og klæde mig løst” så jeg ikke trækker unødig opmærksomhed – og hvis jeg ikke kunne…. ja så var det nok fordi jeg ikke ville.

Sådan hænger det slet slet ikke sammen. Desværre. Kunne jeg hænge AnorekSigne på knagen, når jeg tager på besøg – så VAR det sket.

Os, der lider med sygdom i hoved og sind – vi bliver tit sat i bås. “Hende, der engang gjorde….så er det HELT sikker hende der også gjorde det nu”, tvivlen kommer sjældent os komme til gode. Det er tudeTrist. For beskyldninger omkring noget vi ikke har gjort, er virkelig ikke det man har behov for. (Det er SÅ hårdt, SÅ ødelæggende)

Jeg forsøger ikke at undskylde, jeg vil igen blot forklare – give et indblik i et liv, hvor man ind imellem har 2 personligheder. Det er hårdt og virkelig svært at skive om, jeg har længe gået “om denne varme grød”, det var faktisk Prins Henriks ‘opførsel’, der fik mig til at turde. MEN, jeg vil gøre ALT jeg overhovedet kan for at blive kontrolløren over AnorekSigne. For hun spænder ben. Var det bare for sig selv, nej – hun spænder ben for Signe. Og – det skal hun ikke længere have lov til.