Der er så mange man kan give en skilling. Dyrene, miljøet, de hjemløse, de syge, de voldsramte, børnene i u-landene, børnene der bliver mishandlet her i landet….. Jeg har stor respekt for hver enkelt organisation – eet har dog fået min tid, mine mønter – og jeg gør det igen og igen. Læger uden Grænser.
Igår søndag, fik jeg udleveret en kittel, bøsse, id-skilt og begav mig ud på Amager og samlede ind. Jeg mødte SÅ mange søde og gavnmilde mennesker, som ligesom jeg synes sagen er vigtig. Alle har ret til lægehjælp – og vores læger, der helt frivilligt tager ud og hjælper….. Det er i hvert fald noget jeg kan relatere til, når jeg så samtidig ved at 83% af alt det jeg samler ind går direkte til nødhjælpen – da 12% går til at udvikle fundraising, da Læger Uden Grænser er uafhængige af politiske dagsordner og derfor skal bruge lidt penge på at få private til at donere. De sidste 5% er til administration. Der kan ikke skæres mere ind til benet. Det er en organisation jeg er 100% tryg ved, og derfor er jeg stolt af at være Dr. Signe een dag om året.
Men, nok om det – jeg vil faktisk blot sige TAK til alle de mennesker, som giver – det var en fantastisk følelse at gå tilbage med en tungere bøsse, velvidende at mobilePay var endnu flittigere brugt. Hurra for det! “Åh, jeg ville gerne, men har ingen mønter”…. kunne jeg snildt besvare med et smilende “Vi har et Sundbyøster telefonnummer, så der er mulighed for mobilepay”.
En del svarer også “nej tak – jeg støtter så meget andet” – og det svar synes jeg er SÅ meget i orden, for så HAR man taget stilling. Jeg støtter heller ikke alle…. men jeg har valgt ‘mit’, og jeg håber mange vil tage stilling. Vi har meget at tage stilling til, vil nogle måske påpege. Politik, organdonation, EU, pensionsopsparing…. ja, heldigvis. Tænk hvis vi ikke havde? Jeg er tilhænger af “man er sin egen lykkes smed” – nogle vil måske synes det er egoistisk, men MIN lykke igår var at samle ind til hjælp til andre.
Og hvad i alverden har dette så med AnorekSigne at gøre….. Jo, det skal jeg fortælle jer – første år jeg samlede ind, var der nemlig een der råbte til mig “du har da selv brug for en læge” ….. Jeg svarede ikke, dukkede hovedet, blev flov og skammede mig. Signe blev igen ked af det, og følte hun er i den “syge boks, hvor der ikke rigtig bliver regnet med hende”. Derfor var tankerne også store og det tog lidt dage at blive enig med mig selv om, at jeg ville igen.
Da jeg kom frem til udleveringsstedet søndag lidt i 10, blev jeg stoppet af en mand. “Hej Signe, jeg har set dig i tv, og læst din blog sammen med min datter – du skal bare vide din åbenhed er så fantastisk.” … Jeg blev helt rørt – og vi fik en god snak. Da jeg gik ruten slog det mig pludselig – ‘DERFOR skulle jeg afsted idag, jeg fik klap på skulderen og energi til at give ‘klap/donation’ videre.
Hvis “han” havde råbt efter mig igår, ville jeg have råbt tilbage…. fordi jeg idag ikke skammer mig, eller tænker “ja, han har nok ret – jeg bør bare gå hjem….”. AnorekSigne ville have holdt sig væk, fundet på et eller andet destruktivt.
Men, netop DERFOR samler jeg ind. Jeg gør det her fordi jeg 1)KAN, jeg er i live. 2)Fordi jeg kerer om min næste. 3)Fordi jeg lever i et demokrati, hvor jeg har taget stilling til alt den stillingstagen min hverdag fyldes med. 5)Fordi alle har brug for en læge. 4)Fordi jeg altid har drømt om at kunne tage en kittel på og hjælpe.