Endelig. November er slut – december er i gang – og MIN pibe skal have en anden lyd! Slut med “jeg hader” og med kun at se det halve i et glas. Det er måske nemt og lidt frelst… men, jeg vil prøve. 1.søndag i advent er det nye kirkeår, og vi går alle ind i det med stor forventning. Forventning til alt det vi skal nå inden jul – OG det julen skal indeholde. Jeg vil gå ind i mit nye kirkeår med en forventning til mig selv om, at jeg vil gøre mig så meget umage om at vende svære situationer, som for mig er angstfremkaldende, til en version “lidt bedre”.
En rigtig god bekendt prikkede lidt til mig efter et indlæg, hvor jeg “bøvsede” lidt over jeg ikke er den største fan af november – og det er jeg glad for hun gjorde, for det har fået mig til (igen) at tage tråden op omkring at se at mørke og kedelige ord, tit gør sindet mørkt. Altså, lort avler lort – for ligesom at smide svesken på disken. Jeg synes dog ikke jeg vil lukke ned for mine mørke tanker og skriverier omkring det – men i det store hele, har hun bestemt ret – når lorten er fremme, så er der jo ingen grund til at dvæle for meget ved den, den lugter så slemt og flere dage i træk hvis man træder i den…
Jeg har i denne uge fået 21 mails fra unge mennesker fra skoler over hele landet, som skal skrive opgave omkring spiseforstyrrelse – de har skrevet til mig og spurgt om jeg vil interviewes. Jeg er SÅ glad for hver enkel henvendelse, og jeg forsøger at få jer alle svaret. Jeg har dog den præmis, at jeg vil møde jer. Jeg vil ikke svare på nogle spørgsmål, der bliver sendt til mig – for jeg har desværre opdaget, at nogen har brugt det som en “levemåde” og en slags opskrift til dem selv. Altså, at mine ord bliver lidt fordrejet, og misbrugt. Derfor har jeg mest styr på det, når jeg selv fortæller, og de enten optager eller tager noter. Så har de ikke mine svar på skrift – og jeg kan derfor ikke “misbruges”. Når det så er sagt, synes jeg det er SÅ fantastisk at møde dem, der gerne vil vide mere.
Jeg starter idag, tænder lys, åbner den første låge i kalenderen og tager en ny pibe ud, som jeg VED smager rigtig godt – så min forventning til den og dette er god.
Jeg har rigtig mange gode oplevelser foran mig. Nye ting skal ske – alt det fortæller jeg meget mere om. Det har også været op ad bakke, og det VIL det blive ved at være mange mange dage… Jeg vil dog stille mig på den ene halvdel af tennisbanen forestille mig “det onde” på den anden side. Smashe med alle de kilometer i timen jeg formår, så den/det kvases helt ud. Så vil jeg smile lidt af billedet, trække vejret helt ned i maven, vende mig om smile igen, for SÅ er verden igen i farver.
DecemberKNUS til dig fra mig.