Jeg har tidligere beskrevet mangt og meget jeg har savnet fra min mor. Nu skal I høre om ALT det hun kan, alt det hun gør, og det skønne menneske hun ER.
Min mor er så kreativ og fiks på fingrene, at typer med hang til ølandshvede, økologiske squash, hjemmekartet uld fra egne får, mad fra jord til bord vil tilbyde hende dronningepladsen i kollektivet. Ser hun en rest garn har hun straks et formål til det. De har en 1. sal derhjemme, med så mange kommoder og kister (hun naturligvis selv har afsyret og gjort lækre) fyldt med garner, stoffer, afrevede lagner – som hun får de fantastiske sjaler, tæpper, viskestykker, kapper, huer og HVAD ved jeg ud af. Hun har også lige 4 vævehold om ugen hele vinterperioden, i een af længerne på deres gård. Mandage og torsdage kommer der ca 14×4 damer i en 4 timers tid – de væver alle på væve min mor har indkøbt, og står klar til dem. Min far NYDER det, han futter gerne over gårdspladsen da der er garanti for formiddags, eftermiddagskage OG sladder til kaffen de dage.
Hendes køkken og kælder bugner med syltede sager, og gryder og pander bliver slidt op – ikke udskiftet fordi, tja fordi det nu skal være hvidt i stedet for sort, men fordi det bliver slidt. Hun kan bruge ALT fra en ko eller en gris, hun kan partere en høne så kråsen også bliver udnyttet.
Jeg husker mine barndomsweekender hvor aktiviteterne i køkkenet var on-going, i hverdagen gik hun på arbejde, men kødet lå i poser i fryseren efter slagtningen, og kartoflerne gravede min far op og vi andre skrællede dem, så det var klart til hun kom hjem og lavede det sidste på aftensmaden. Hun har en energi som ingen anden. Hun kan gøre rent som en hvirvelvind – og man fatter det ikke, men hun kan LIDE det!
Jeg forstår slet slet, altså SLET ikke jeg ikke har arvet en flig af alt dette. Jeg kan da godt lide der er rent og pænt og holder det også, men – processen elsker jeg altså ikke.
Min mor er ingen fitnessdronning, med hang til selv at udøve diverse sportsgrene, i hendes ungdom spillede hun lidt håndbold. Til gengæld ser hun ALT sport både med lyd og øjne i tv. Hvis altså ikke hun lige falder lidt i søvn med strikketøjet i hånden. For at sidde uden noget i hænderne…. det går jo ikke.
Vi har på det sidste haft nogle dage, hvor hende og jeg har været KUN os to. Hvor vi ikke skulle andet, end hygge os. Vi var første gang på strikkeudstilling i Rødovre, og anden gang var vi på et kunsthåndværkermarked inde i city. Det er en helt ny oplevelse for mig. Jeg har altid ønsket mig sådan en “venindeMor”, hvor man shoppede lidt, sippede til lidt vino, fik en ansigtsbehandling, spiste god mad…. Det er ikke øverst på min mors liste. Og ved I hvad? Så må jeg jo kigge hende i øjnene og se HENDE. Så må jeg også æde mit behov i mig. I stedet fokusere på ALT det hun kan, vil og gør. -hvem tager måske lige mit vasketøj med hjem og afleverer rent og nystrøget, bare fordi hun gerne VIL? Det er hendes måde at vise mig, hun holder af mig. Så – det tager jeg imod, og takker hjerteligt. Jeg putter glimmer på det, og inde i mit hoved er det blevet “vores mor-datter hygge”.
Jeg er blevet bedre til at fortælle hende, at jeg har savnet sådanne øjeblikke – altså, hende og jeg på tomandshånd. Og hun prøver, og hun lykkes med det. Tak mor.
Da vi var sammen i sidste uge, var det en SÅ hyggelig dag. Vi fik snakket, og jeg føler vi nåede det “plan” hvor vi snakker lige til hinanden. Ikke mor til syge datter. Men kvinde til kvinde. Dét er en lykkefølelse.
Så, egentlig er dette også lidt en opfordring til os alle; sæt ord på det du mangler, for så kommer det – måske ikke 100% i dén form du har tænkt i dit hoved. Det kan man jo ikke, for det er ikke dén drøm fra dit eget hoved du får fra. Vel? Vend den lidt om, og se på det med nye øjne, øjne som du også selv vil ses med. Måske din mor/veninde/partner også begynder at håbe og forvente noget mere realistisk, som ikke overtræder dine grænser… Jeg tror det er det rene winWin.
Min mor er ikke vild med billeder af hende her “ude på disse medier” – det respekterer jeg, derfor ingen billeder i dette indlæg. Selvom jeg HVER eneste gang vi er sammen, har stor, stor – STOR lyst til at finde et lækkert spot, finde iphone og selfiestang frem…. klik “Mig og min mor”, klik “mor alene”, klik “mor tager af Signe”, klik “min mor og jeg”. Jeg har lyst til at #såsåmanligeminmorogjeg…. (#=ikon man bruger på instagram, ‘man så lige min mor forevige os her … og her’…)
Nogle gange er forestillingen og billederne inde i hovedet også rare at fastholde. Og det faktum, at vi er hver vores generation – med glimt af øjeblikke hvor vi smelter sammen.