Jeg vil gerne tænke mindre og leve mere

Signe AKA AnorekSigne

Signe AKA AnorekSigne

Jeg har lyttet til en del radio, podcast – og er vild med Ditte Okman, som jeg synes er så fandens dejlig umiddelbar, nysgerrig og så går hun lige ind i mig med de lækreste træsko på. Hun har også lavet podcast for CEKTOS, som er et center for metakognitiv behandling. Der er bland andet et sted her på Amager, hvor jeg jo befinder mig – men også en del flere steder i Danmark.

Jeg har i mange år gået i kognitiv terapi, så ordet metakognitiv var nyt for mig. Jeg har i rigtig mange år forsøgt at finde årsagen til mine tanker, mit behov for kontrol – og faktisk kun med den løsning: at jeg er så frustreret over ikke at kunne finde vejen FRA at have fundet årsagen til at rette skuden op igen. At have en bevidsthed jeg ikke aner hvad jeg skal gøre ved, ud over at spekulere dette til døde – er faktisk værre end ingen bevidsthed at have.

Jeg lyttede til disse podcasts, hvor Ditte taler med både psykologerne, der bruger denne ret nye form for behandling, men hun taler også med mennesker, hvis liv har ændret sig markant efter de har været i forløb, forløb af en 6-12 sessioners varighed.

Pia Callesen, som har startet dette her i Danmark vil nemlig få sine klienter til at leve mere og tænke mindre. Ved at droppe grublerierne kan hun få os til at slippe fri af nedtrykthed og depression. Hun mener det er forkert at betegne psyken som en rygsæk, for der sker INGEN ophobning, og det er derfor ikke nødvendigt at rydde op i nogen rygsæk, for at komme videre med livet. Vi skal droppe forestillingen om at bære rygsækken eller sneglehuset med fortiden på os – men hellere en kæmpe si, hvor ALT flyder gennem, med mindre vi helt selv vælger at smide en skål ind og fastholde den tanke, der ellers kunne have passeret forbi.

Jeg har lært at skulle vende mine negative tanker til noget positivt – Pia Callesen mener jeg skal lade dem helt være, hun mener faktisk jeg kan genvinde den gode kontrol, og få min livsglæde og spontanitet igen!!! Genvinde kontrol – tænker jeg så!? Jeg synes mine tanker kredser SÅ rigeligt omkring kontrol… Men jo mere jeg tygger i det, kan jeg jo godt se at det er en negativ kontrol, en selvudslettende kontrol, jeg tænker på 14-18 timer ud af 24. Kan hun virkelig få mig til at parkere dem?

Jeg tjekkede hjemmesiden ud – og JA, der står meget om deres behandling af spiseforstyrrede… Jeg kan genkende mig selv i stort set hver eneste sætning. Jeg fik fat i hendes bog, og læste mig gennem den.

Desværre var der ingen cases i bogen, der omhandler spiseforstyrrede. Det gør mig ærgerlig. For angst, depression, tvangshandlinger er så fint og solstråle-ish forklaret i bogen. Men ikke én som mig.

Jeg trodser alligevel mine tanker om “at det jo ikke kommer som nogen overraskelse – os forstyrrede er der jo ingen “kasse” at putte i”… jeg skriver mig op til at blive ringet op. Jeg håber inderligt hende Pia tør give sig i kast med at kunne få mine tanker og mønstre vendt fra destruktive til livsgivende.

Kærlige tanker til jer alle,  Signe

Del dette blogindlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.