Hvad ER det han vil have?

På min ferie tilbage i februar faldt jeg over en artikel, der handler om hvad mænd tiltrækkes ved hos os kvinder. Og – jeg vil da også gerne tiltrække mr. Grey – så mine øjne zoomede ret hurtigt ind på dette skriv. Det gav en del tanker hos mig…tanker, som stadig rumsterer her, tre måneder efter. Artiklen kredsede om 6 kriterier kvinden helst skal opfylde.

Jeg kan sige det kort; jeg kunne opfylde 1 ud af 6 kriterier! Jeg må vist score ham på charmen… (for sjovt nok, var det slet ikke ét af kriterierne).

1. Smil; kvinder skal helst smile hele tiden, for så opfattes vi som inviterende. Jeg kan sagtens smile, men går ikke rundt og flasher colgate 24/7, jeg tror derfor ikke jeg ser inviterende ud når jeg sådan bevæger mig rundt i København = dumpet
2. Naturlig make-up – tjek ! DET er mig. Det vildeste jeg gør ud af mig selv, hvis jeg skal møde nogen lidt mere særlige end ‘dem derhjemme’, er mascara. Til fest er der også et par strøj øjenskygge. Jeg ville ønske jeg var bedre til det, men synes simpelthen jeg ligner den sminkedukke, der aldrig rigtig blev ren eller pæn igen efter man legede med den første gang.
3. Farven rød – nooooo kort kig i mit klædeskab: sort, blåt, gråt, hvidt = dumpet.
4. Lys stemme; det kan jeg vist ikke prale af heller. Jeg får tit af vide jeg taler højt, med tendens til det skingre. Det ryger vist uden for kategorien lys og behagelig = dumpet.
5. Langt tykt hår: kort lyst garn, der er til gengæld ret meget af det, for skal klippes tit = dumpet.
6. Brede hofter… den lader vi bare stå, ikke? = dumpet.

Hvor er det lige personligheden, den skæve fortand, smilerynken på næsen og fregnerne, der gør hende helt uimodståelig?

Er der noget at sige til man efterhånden går i flyverskjul, og sidder hjemme og skriver lidt tekst om sig selv til datingsiden, i håb om, der måske skulle sidde en anden, der også savner tosomhed? Når man så mødes med ham/hende ‘irl’, in real life som det hedder, (i virkeligheden), så bliver den ene skuffet – for så lever den anden ikke helt op til det drømmebillede man havde inde i sit åndsvage kontrollerede hoved. Og, så skrev man måske også sammen med både ham her Preben, og lidt med Mogens også – måske man så bare skulle gå hjem igen…? Mogens er måske bedre?

Græsset på den anden græsplæne frister, for der er jo mange plæner at vælge imellem, især hvis man er på sådanne apps eller netsider.

Jeg er gammeldags, jeg kan ikke tændes af et billede og nogle få ord, jeg vil se, fornemme, være sammen med ham. Jeg har prøvet sådanne dates, og der var bare ingen gnist fra min side, det eneste der flammede var den irritation over at have spildt hans og min egen tid på sms-korrespondence frem og tilbage.

Selvfølgelig kan man ‘finde hinanden’ via sociale medier, man kan fx være venner med den samme, udveksle meninger og måske tænke ‘hun er da lidt spændende’ – så er det VIRKELIG sejt, hvis man faktisk rykker på det og sender vedkommende en privat besked. Men, udgangspunktet er jo heller ikke ‘kødmarkedet’ som apps/datingsider jo er.

Jeg vil kurtiseres, kigges i øjnene, opvartes, holdes om. Måske jeg møder ham over frysedisken, som så mange kærlighsromaner… jeg ved i hvert fald, at hvis han går efter de 6 kriterier og intet andet, så er han ikke en for mig. For en 3-5 år siden ville jeg have tænkt; jeg skal bare finde en, der også går op i træning og sund kost, for så kan han bedre forstå mig. Så til fitnesscenter med mig. Det kom der altså ikke noget godt ud af – tværtimod, ham jeg fandt gjorde mig faktisk mere syg, for så fandt jeg jo aldrig ro. Hans restriktive madindtag gjorde mig helt helt vanvittig, for jeg fokuserede om muligt endnu mere på det lidt jeg indtog, for han kunne jo lide mig som jeg var – og derfor måtte jeg ikke forandre mig (ikke tage på). -så blev jeg jo en anden.

Mens jeg sidder og skriver, så bider jeg mig selv i tungen! For, hvorFOR er det jeg lige skulle zoome ind på førnævnte liste i artiklen, læse, og så sammenligne med mig selv? Lige tænke tanken færdig ‘tja, du er ikke én mandetyper vil falde for’. Så dukker AnorekSigne nemlig frem, og så siger hun med hendes mest irriterende stemme ‘du er alligevel ikke attraktiv, så fortsæt legen med mig, det er uopnåeligt for dig at blive sådan én, hende folk vil have’.

Jeg tænker vel tanken til ende, fordi… jeg, som alle, gerne vil elskes – vil vi ikke?

Jeg holder nu af hverdagen, som aldrig før tror jeg faktisk. Kommer der een mere ind i den, så er han velkommen. Jeg vil glæde mig over at kunne gå hånd i hånd. Men indtil da, kan jeg i hvert fald ikke findes på datingsider, men gerne inviteres ud, og hånden fletter jeg fint sammen med “mine” to små piger.