Hvad er der med november…?

Jeg synes egentlig alle måneder på året har deres at byde på, men november….. den skal bare overståes. Lige siden jeg var lille lille pige, har det været sådan. Jeg har selv fødselsdag i december, altså tæt på jul, så når butikkerne begynder deres julehalløj sidst i oktober, så vidste jeg der ikke var længe til min fødselsdag. Altså lige borset fra heeeeeele den laaaaange november måned. Min bror har fødselsdag i november, min far har – når deres dage var overstået, så begyndte vi at pynte op til jul – og SÅ var december nær. For når det blot blev december, så gik tiden virkelig hurtig – og alt blev ligesom meget mere hyggeligt.

Julekalendre, der skal åbnes, arrangementer alle vegne, julekalender i fjernsynet (som jeg fulgte hver ENESTE dag – og helst også genudsendelsen!!) , dufte af julebag, humøret hos mine forældre var ligesom drysset med lidt stjerner og overskud.

Tilbage til november, måneden jeg i dén grad har det stramt med. Det har tit været måneden jeg tog min “sommerferie” i – forsvandt til Afrika, Bali, Indien, eller Thailand.

Sidste år blev min kære far virkelig syg på hans fødselsdag, 24 november. Vi snakker rigtig syg, han er heldigvis på benene igen – men der var nogle dage, hvor vi ikke helt vidste hvad eller hvem der vågnede op til os, og det sætter naturligvis hele livet lidt i perspektiv. Alt stod ligesom stille sidste år – også en del måneder efter. Jeg holdt ikke rigtig fødselsdag, jo på hospitalet sammen med far. I år har jeg planer om lidt andet… Hele “Bulderby” er inviteret til hyggeeftermiddag, og jeg glæder mig.

I mandags fik jeg opkaldet fra helvede (20. november) -min elskede hund, Alba er død. Alba fik jeg i maj 2010, min lille “pige”. Da jeg flyttede til anden lejlighed måtte hun desværre ikke komme med, det faldt så heldigvis sådan ud, at mine forældre mistede deres hund på det tidspunkt, og Alba og min mor var virkelig perleveninder… så byhunden Alba blev til landhund, og levede som den dronning hun var hos mine forældre, med ferier på Amager. Det var en fantastisk ordning. Men, en hjerneblødning satte altså punktum for hende, og hun led frygteligt til sidst. Hun ligger nu med hendes lille lyserøde grisebamse, som hun tæskede rundt med altid i dén skov hun hver eneste dag trippede rundt i sammen med min mor.

Det er super hårdt, vi var alle SÅ glade for hende. Endnu et hoved på dét søm, som hedder “novemberhelvedet”. Heldigvis er der ikke mange dage tilbage af denne måned, december er nær. Nu kan man jo ikke slette en måned fra kalenderen, men kunne jeg – så… November er bare ikke mit match, jeg holder nok aldrig op med at frygte denne måned.