Gode gamle Kierkegaard

Livet må leves forlæns, men forståes baglæns. Søren Kierkegaards ord for 205 år siden, er stadig aktuelle og meget præcise. I 2018’s første dage, går jeg rundt og tænker på hvad det nye år skal indeholde, hvad der skal gøres bedre og anderledes end sidste år. Så kom jeg til at tænke på Kierkegaards ord, og summede lidt over dem – for egentlig synes jeg også hans ord ud over “lev NU, du kan ikke planlægge dig ud af alt” også betyder: “Lær af tidligere tider, tag det gode med dig”. Det er så fristende og (for mig) NEMT at slå mig selv med de ‘dårlige erfaringers/samvittighed-bat’, altså kun at fokusere på alt det jeg har gjort galt – og kværne det gennem kroppen endnu en gang, for at huske mig selv på, “at dét og dét skal jeg i hvert fald slet ikke gøre igen”. Kender I det?

Derfor vil jeg nu prøve at vende det om. Tage ALT det gode fra 2017 med ind i 2018. Nu hvor jeg sidder og skriver ned, så opdager jeg, at hold NU op, hvor har jeg meget godt at tage med mig.

Det helt altoverskyggende er jo klart denne blog, og min udvikling heraf. Men inden jeg ‘gik i luften’, var der lige de første 3 måneder af 2017. Der fik jeg nemlig lavet mine bryster! JA, det gjorde jeg. Jeg har aldrig haft noget venstre bryst. Det udviklede sig bare ikke. Det er ret uheldigt, især når man som jeg, altid har dyrket ekstremt meget gymnastik, hvor kroppen ses og vises frem i stramme små dragter, der viser ALT. Jeg har derfor aldrig kunnet lide at se det jeg så, når jeg kiggede mig i spejlet. Da jeg blev 18 fik jeg så et implantat ind i venstre bryst, det højre var jo vokset – men, det ‘hang’ ligesom naturligt….og enhver ved, at når man får implantat ind, så peger brystet OPad. Jeg havde nu en barm, der var meget pæn i en bh – men nøgen, var de stadig uens.

Derfor tog jeg beslutningen, at få lidt implantat ind i dem begge, det gamle skulle skiftes, så det var tid. Jeg har aldrig gjort noget bedre for mig selv. Jeg ser nu en harmonisk krop. Tynd, men harmonisk. Jeg kan begynde at forholde mig til den, uden KUN at se fejlen.

Efter jeg startede bloggen op, blev jeg kontaktet af en tilbage fra ungdommen i Kalundborg – jeg er hende dybt taknemmelig, for en fint, ærligt og varmt venskab begyndte at spire i foråret. Nu er det blevet virkelig stærkt.

Jeg begyndte at være mere åben for hvad der sker i dén gård jeg bor i – hvilket resulterede i venskaber, som gør min hverdag helt helt anderledes. Nogle har børn, andre har ikke – men i løbet af sommeren er man klart mere ude, og lige at få vendt småting med et andet menneske hver dag – det GØR bare en forskel. Jeg kan slet ikke fremhæve eller beskrive præcist nok, HVOR stor en forskel disse mennesker gør. Jeg har tidligere beskrevet det som “min Bulderby”, og det er det. Weekend i mit sommerhus har jeg været med 4 af pigerne, vi har holdt sommerfest, HalloweenParty, de overraskede mig til min fødselsdag OG nytårsaften var vi også sammen. Der er altid een at vende stort og småt med. For mig, det perfekte kollektiv.

Året bød også på en ny rolle til mig, jeg blev nemlig TanteSigne. Mine to piger, Esther og Vera krøb under huden og klæbede sig helt fast i hjertet på mig. Dér får de ikke lov at smutte fra. Louise, deres mor er en veninde jeg vil gøre alt for.

Sidst men absolut ikke mindst. Min kropsterapeut Karina. Hun gjorde og gør en forskel, med hendes elskelige væsen og kyndige hænder, så smelter hun langsomt men sikkert alle mine spændinger – OG viser mig min mave.

Jeg kunne sagtens fremhæve valg, beslutninger, skelsættende punkter som har vendt min hverdag og mit liv, mange af dem jeg ikke har nævnt her, er alle forbundet med knuder og kedafdet-hed. De følelser må faktisk gerne blive i 2017.

At jeg er en stærkere Signe nu, det føles SÅ dejligt. Den større Signe, hun kommer. Der skal ske meget i 2018 – jeg glæder mig, for mange af mine huller er fyldt op af kærlighed fra mennesker, som VIL mig og elsker mig. Dén optankning er den rigtige oktan for Signe, nu er hun klar til at køre gennem det nye år. Jeg håber I alle følger med på køreturen.

Godt nytår, Signe