Selvfølgelig vil og må dette indlæg handle om mine 5 dage (127 timer), med en 4 – en 7 og en 39 årig. Sammen. Hele tiden. Et værelse, 2 køjesenge, den 4 årige hoster en del, og den 7 årige vil gerne smøres ind i creme kl.3.41.
JEG EELSKER DET!
For det første skyldes 80% af det nok min allerkæreste veninde, pigernes mor – som er ufattelig nem og elksværdig at spendere tid sammen med, de sidste procenter er helt og aldeles indhentet af alle de krammere, morgener med et lille ansigt helt oppe i mit, den lille bløde hånd, der søger min, når vi er ude at opleve. De når vist også 80% – altså er min tid med disse tre mennesker 160% fryd, lykke og ahhhmmm – rart.
Måltiderne går så fint, vi får hvad vi hver især gerne vil have, og ingen synes det er irriterende eller røværgerligt, jeg ikke lige har lyst til en rugbrødsklapper – for ingen af de andre har alligevel lyst samtidig… Vi spiser i utakt – og det er en FEST.
Pigerne, der ikke har kabinekufferten fyldt med legesager, kommer med bemærkningen “jeg keeeeder mig”. Eftersom der ikke er nogen respons på dén bemærkning, finder de sten, pinde og dyner at leger med. Og intet er så fedt og spændende som vejarbejdskegler, fliser og skraldespande der bliver tømt! Nød lærer også vore piger at spinde.
At jeg ikke får gået mine daglige skridt – dén snakker lidt til mig. AnorekSigne sidder hver aften inden jeg falder i søvn på sengekanten og håner Signe, “endNU en dag hvor du er helt ude af kontrol – bare vent til du kommer hjem, stiller dig på vægten – vent til imorgen, når du skal have bukserne på….du kan mærke din krop ændrer sig – uden ‘vi’ vil det”
Jeg falder heldigvis i søvn til lydene af den 7 åriges sagte snorken… og vågner til den 4 åriges friske øjne stirrende lige ind i mine – klar til en ny dag, med beskeden om “jeg eeeeelsker dig min Signe”. -Så er kontrol, AnorekSigne og dystre tanker virkelig nul og niks. Godt jeg er her. Godt jeg styrer mig væk fra kontrollen.
Tilgengæld får min krop ro, og den nyder at svømme rundt i varme kilder, hvor hovedet er oppe i den klare Islandste luft, vi er heldige med vejret. Vi har sol og 7-9 grader…. Island viser sig fra sin aller mest charmerende side.
At se alle de her smukke naturfænomener gennem børneøjne, er virkelig en ny – umiddelbar, og fantastisk måde. Glæden, overraskelsen i den 4 åriges øjne, da hun fandt ud af at vandet vi skulle ned i virkelig ER varmt og lækkert, selvom vi var udenfor, blandt klipper og sne… At se overraskelsen, og det imponerede blik hos den 7 årige, når gejseren sprutter… det er ubetaleligt.
Når dampen af ballonerne på pigerne går af ved 19 tiden, sidder Louise og jeg og kigger på hinanden, glade – men KORS hvor er vi også begge trætte. Efter endnu en aftensmad, hvor det faktisk blev det hyggeligste at handle ind og kunne lave det selv det thekøkken, der er til værelset vi har lejet, hvorefter børnene kan få lidt skærmtid, inden søvnen overmander dem. Restauranten besøges til frokost – der er alle 8 ben friske til at kunne gå hjem. Det er sådanne små detaljer jeg ikke anede…. klogere er jeg nu. Vi gemmer gourmetoplevelserne, at sidde længe over maden (jeg KAN ikke spise hurtigt) til en tur uden børn.
