4 døgn uden AnorekSigne

Jeg har lige været i mine forældres sommerhus, sammen med det meste af Bulderby aka mine naboer. Min veninde og hendes piger pakkede bilen og kørte afsted, bilen bagved os indeholdt 3 andre og en lille baby. Vi var sammen de første par dage, derefter kom der en yderligere med 2 børn… mandagen tog dem med babyen hjem, blev erstattet af et andet par med 3 børn.

Dage med sol, strand, badning, krabbefiskeri, kongespil, trivial persuit, afrikas stjerne, uno, chips, slik, is, Louises hjemmebagte morgenboller, grill, aperols, øl og nogle flasker vodka… Alt i alt en fest. Alle nød det, Signe NØD det. For – AnorekSigne havde nemlig ikke fået nogen invitation, og bedst af alt – hun dukkede slet ikke op.

Jeg var nemlig i min komfortzone, ingen stillede spørgsmål ved hvorfor jeg ikke ville have en bøf eller en pølse, men synes bare det var så okay jeg spiste salat, kartofler, svampe og majskolber fra grillen. Ingen øjne var skuffede når jeg ikke spiste morgenmad, men blot tog min kaffe, ingen spurgte hvad jeg NU ville have at spise, for det “ER jo hyggeligst at spise det samme ALLE sammen….” -øhhh, nej – det er det faktisk IKKE.

Jeg sad hver eneste dag og følte mig SÅ heldig, så beriget, så glad, så fyldt op med accept, kærlighed og sjusser…

Aften nr 2 smagte jeg nemlig to skefulde af den kødsovs, der var lavet til børnene – den smagte SÅ dejligt, men jeg havde så SÅ ondt i min mave, og kvalme, at jeg måtte ligge ned, og efter lidt tid styrte ud og kaste op. Jeg prøvede. Jeg ville gerne, jeg VIL vænne min mave til lidt andet. Men smerten og kvalmen bagefter kunne jeg ikke gøre noget som helst ved. Det kunne ikke engang drikkes væk!!!

En del af mine naboer, som var med her i sommerhuset, har ikke set mig spise så meget. De fandt så alle ud af, at JA! Jeg spiser. Og jeg spiser også andet end bolcher. 🙂

Men, jeg skal være rigtig tryg. Jeg kan ikke bare sidde og spise hver aften nede i gården når der er andre, jeg ikke lige kender så godt. Eller hvis en stemning ændrer sig, så er jeg forbandet følsom – og dét går lige i min mave og hals – der danner sig en kæmpe klump, og jeg får angst ved at skulle have noget fast føde i mig.

Angsten avler en ny angst, for hvad hvis jeg nu får det dårligt og skal kaste op? -det ville være SÅ pinligt.

Tilbage fra 4 døgn med skønne skønne mennesker. Ingen havde nogen “dagsplan” – vi VAR der bare… ingen kedede sig, ingen blev irriterede… Stemningen var simpelthen helt fantastisk. Sidde i aftensolen, med de bedste omkring mig, nyde solnedgangen, øllen og den gode stemning.

Denne stemning har forplantet sig i min krop – og jeg går rundt med et skønt skønt smil, følelse og er fyldt OP med børnelatter, gråd, tæer og fedtede fingre.