Afrika – og afrikanske mænd.

I frygt for at støde nogen, ændrer jeg fir første gang en overskrift. Jeg bruger derfor kun afrikanske mænd.

Jeg er forelsket. Kan ligeså godt indrømme det med det samme. Kap Verde, du er kommet ind under huden på mig! Lige fra første skridt ud af flyveren, hvor jeg mærkede din lune varme, lette brise og så de smukke mennesker.

Jeg har noget med mørke/sorte. Fra jeg var helt lille har jeg været betaget af dem. Jeg er også en sucker for sol, og hader min vinterblege teint! Så en misundelse over deres flotte mørke hud har jeg bestemt også.

Kært barn har mange navne. Jeg ELSKER farvede/mørke/mulatter/negre… jer ALLE. Jeg vover pelsen, ved ikke om du opfatter det etisk forkert, jeg synes neger er et smukt ord, så det ville jeg helst bruge. Men… jeg vil heller ikke træde nogen over fødderne .

Jeg kunne også skrive mørke mennesker. Men, mørk er jo et definitionsspørgsmål. Mulat, lidt mørk, farvet, sort, 1/3 neger. Her på Kap Verde ER de 100% sorte, og for mig negre. De er smukke, lange, slanke (nu skrev jeg slanke igen – jeg har tænkt virkelig meget over dette, da jeg efter mit sidste indlæg blev gjort opmærksom på det karakteristiske i at netop JEG bruger et sådan ord. Men, jeg har reflekteret – og jeg ER kropsfikseret og derfor er det bare så stor en del af mig, at jeg beskriver det. Den anden side af det er også, at slank for mig er flot, jeg får tit af vide jeg er tynd, det er derfor et lidt ‘øv-ord’ – I vil sikkert tænke tynd/slank – potato/potato. Men nej. Slank er smuk. Tynd er grim)

Nå, tilbage til de smukke, lange og slanke negre her på Kap Verde, med muskler i arme og ben, der viser, at de bruger deres krop dagligt. Her mener jeg ikke blot et par timer med vægtstængerne blandt spejle og proteinshakes. Nej dagligt, som i hele dagen ved at fiske, slæbe både, surfe, bære kufferter, røre i gryder, lange forfriskninger over disken etc. Deres hænder er lange og fine, (neglene er rene – vigtig viden!) Deres tænder er hvide, og ægte fine og stærke. Og læberne ser såååå bløde ud.

Jeg har endnu ikke set en Kap Verdianer med en smøg i kæften. Jeg fik det fineste perlearmbånd af en mand ved bådene, bare fordi. ‘You come to my island, I give you a part of me’ – ‘Du er kommet til min ø, jeg giver dig lidt af mig’. Arhh, men – det er da til at blive blød om hjertet over, ikke?

Den snedige ser jeg fik 2 armbånd …

Mange af jer har sikkert regnet ud, at jeg lever når jeg rejser – det skal der ikke mange indlæg til at forstå. Jeg lader op når jeg er afsted. De sidste gange har jeg været afsted alene, det er faktisk blevet rigtig godt for mig. Jeg er normalt social til den PÆNE side, jeg har mange aftaler i løbet af ugen, og NYDER selskab med mine veninder, børn, og at hjælpe andre. De uger jeg så er afsted alene, er jeg de første dage komplet og aldeles ligeglad med de andre gæster på de hoteller jeg bor på. Jeg går fra værelse til pool, til strand, til restaurant. Og det er så DET. De sidste dage gider jeg godt være socialeSigne igen, og så begynder jeg at snakke med folk og glæde mig til at komme hjem til mine nære og kære igen.

De sidste rejser har været til Tyrkiet og Egypten, som jeg har rejst en del i. Men, jeg har også været i Øst og Vest. Nu er jeg på Kap Verde, en lille øgruppe ud for Senegal på Afrikas vestkyst. Der er kun en halv million indfødte fordelt på et par af øerne, og de slanke, smukke mørke mennesker går rundt her med et beroligende, saligt og imødekommende blik. Ikke et smil, der forsøger at indsmiske sig, ikke en rap replik, som tyrkere og egyptere gør. Der er ingen aber eller små børn som klynger sig til mig, som de gør i Thailand. Og fattigdommen ses ikke i hjørnerne som i Indien. Der er heller ikke USA’s travlhed eller cola i big size, sportsvogne og dyrt designertøj som i Miami. Næ, dette surferparadis er i en kasse helt for sig. Slet ikke Bali, der er meget mere forskellig natur OG dyreliv. Måske det minder mig en anelse om Jamaica, og så alligevel ikke – for, der er slet ikke den larm og støj, eller fokus på turisterne som ‘malkekøer’, hvor man helst skal købe hele biksen med farvestrålende saronger og paraplyer.

Jeg sidder nu og holder mig tilbage for ikke at ringe hjem til mine forældre, bede dem om at sælge alt hvad jeg ejer og har – sætte pengene ind på min konto, og blive her. Lære kunsten at kunne gå majestætisk med kæmpe kurv på hovedet, som de smukke kvinder her mestrer. Købe en lejlighed, hvor altanen er større end selve lejligheden, smile lidt ekstra og mindre anstrengt hver dag… Billedet på min nethinde er virkelig fristende.

I disse dage er der VM i kitesurfing her – altså…. det gør ikke ‘snack-niveauet’ lavere, lad mig sige det sådan. Blandt de smukke negre blender de lys-chokoladebrune-lækre, sixpack-dudes med lyst hår af sol og saltvand ret så pænt ind! Der dukker min tabte drøm så op – jeg skulle jo først have været skibums et par år i Østrig og Frankrig, for derefter at pakke om til destination Bondi Beach i Australien, finde den adonis, der skulle lære mig at surfe.

Suk, gymnastikken og højskolelivet vandt – jeg må leve med den tabte drøm.

Dette indlæg er ikke i samarbejde med Spies, Thomas Cook, hoteller eller andre i rejsebranchen. (Selvom jeg faktisk godt gad få min næste rejse sponsoreret)

Jeg er taget afsted med Spies, som faktisk IKKE tager ekstra fordi man rejser solo. Der må gerne klappes!! Jeg har godt nok givet mange penge til dén brønd, som mange solo-rejsende betaler til. Står du og tænker du godt kunne tænke dig at rejse alene, så tøv ikke med at tage hertil. Men, altså ikke hvis du vil have party all night long, og en masse shopping. Her sker så absolut ikke andet end at solen skinner, brisen er dejlig, maden udsøgt lækker, strandene er flottere end postkort. Til gengæld har du det hele LIGE foran dig.

Der ER skam underholdning på hotellerne til dine børn, men det foregår så fint og stilfærdigt, da de søde unge negre leger med hver enkelt – ikke noget med sceneshows og larm, der når ud til alle værelser. WiFi virker faktisk – alle vegne! Det overgår alle andre øer jeg har været på.

Fisketure, bådture, surfing, vandski …. ALT hvad du kan tænke på og drømme om kan udleves her.

I kender godt sangen “Jeg vil ha’ en handymand, en handymand, en handymand….” Ikke? Ligenu sidder jeg og smiler, jeg er helt i zen (som guderne skal vide jeg ikke har kunnet finde hjemme de sidste måneder) og har lyst til at synge “Jeg vil ha’ en negermand, en negermand – en negermand” – jeg er overbevist om han kunne ‘sætte mit hus i stand’.