Jeg har taget på. TRE kilo siden billederne blev taget. Hurra – eller noget…?! Nej, der SKAL råbes hurra. Denne gang. For, det ER det jeg vil. Blive større, blive kvindelig, tage kontrollen væk fra AnorekSigne, føre den over på glæden og kontrollen ved at jeg formår at kæmpe mig lidt (ja, jeg VED godt det stadig er uendelig lidt) op.
Jeg har gjort et stort forsøg på at spise dét jeg ved jeg har det godt med i maven, så jeg ikke skal kigge mig om efter et toilet i tide og utide. DET er nok den største sejr. Det kan måske virke mere anorektisk, fordi jeg bevidst undgår nyt mad…. men, lige nu er opkast forbundet så meget med skyld og skam – som jeg inderligt ønsker at fralægge mig.
Min læge er så glad, han gav mig et helt spontant knus (dét er ret vildt!!!) jeg brokkede mig over, at det ALTID sætter sig lige forrest på maven af mig, lige under navlen. Ligegyldigt hvor mange mavebøjninger jeg tager. Han kiggede på mig, og jeg kunne tydeligt se i hans øjne, at nu ville der komme en af de mange bemærkninger, som jeg så tit hører “Signe, du HAR jo ingen mave, den går jo indad, derfor føler du pludselig den går udad” – men, nej han tog søreme bagdelen på mig, og sagde virkelig empatisk “det må altså også være angstprovokerende at mærke lidt løs hud, når du knapper dine bukser”.
Det er nemlig PRÆCIS dét det er. Jeg blev så glad, for jeg følte han mødte mig – følte jeg blev taget alvorligt, og at mit issue var okay, rimeligt og stort. Så jeg krammede ham tilbage.
Jeg undgår spejle, for jeg kan ikke holde ud at se min øverste mave (fra taljen og op), der går indad og den nederste (fra taljen og ned) der så går ud nu. Det er sådan jeg ser mig selv i spejlet. Øverste mave okay, men jeg har fra naturens side ret smal talje, så tarme og underliv skal jo ligesom også kunne være der, derfor går både min og min mors mave lidt mere udad under taljen.
Jeg ville blot ønske jeg kunne se mig i spejlet med de rationelle øjne, glædes over min udvikling – og ikke lade AnorekSigne fokusere på hudfolder eller oppustethed. Jeg lader være at stille mig nøgen foran spejlet, jeg skynder mig at tage tøj på, så jeg kun skal forholde mig til mig selv MED tøj på. En kær veninde har givet mig en udfordring, så siden 15 juli har jeg hver uge (hver dag er for meget for mig….) stillet mig nøgen foran spejlet og kigget grundigt, jeg har sagt højt – for det er jeg nødt til, ellers hører AnorekSigne det måske ikke. “Du er sej Signe, du kan og du VIL”. Ikke noget med at jeg er smuk og lækker, for det tror jeg ikke jeg ville kunne sige til mit spejlbillede og MENE. De andre ord kan jeg stå inde for.
Det er svært, det er så svært. Jeg har mange gange haft lyst til at sælge alt, købe en enkelt billet til Hawaii og leve dér resten af mit liv…..
Men, jeg er her endnu – på grund af jer. TAK
4 kommentarer til “Lille spejl på væggen dér…”
Kære Signe.
Kæmp, kæmp, og fortsæt endelig med det. Du er beundringsværdigt ærlig omkring hvor svært det egentlig er, og hvilke tanker der presser sig på konstant, og som hele tiden dirigerer dig den anden, ret uønskede, og meget selvundervurderende vej. Tror det er essentielt vigtigt, at være sin egen “bedste ven” i et sådant svært forløb, og helt uafhængig af sine omgivelsers eventuelle meninger om hvad som er godt eller skidt for en’ : Stå fast på det som giver mening for netop DIG i din hverdag. Hold dit nervesystem i ro/balance så du langsomt kan heale op over tid. Det er meget vigtigt at få skabt klarhed over hvad som stresser, så du kan minimere stressfaktorerne i din hverdag generelt.
Kærlig hilsen 🙂
Kære Martine, mange tak for dine gode og søde ord. De hjælper mig. Jeg fokuserer netop – og øver mig i- at gøre det jeg ved jeg er god til, har det godt med, og forsøger at “række lidt tunge” ad AnorekSigne…..
Hej Signe.
Jeg skal snart til at udgive en sang, som jeg har skrevet for nogle år siden. Sangen hedder “Lille spejl på væggen”, og handler om en ung pige, som er grumme utilfreds med sit (i øvrigt helt almindelige) udseende og planlægger at få foretaget diverse plastik-operationer for at råde bod på det. Jeg faldt over den illustration, som du har her på siden med den unge (slanke) pige, som ser sig selv som fed i spejlet, og jeg tænkte, at den godt kunne passe til min sang, selvom det er en noget anden sammenhæng. Så jeg vil blot høre dig, hvor du har tegningen fra, og om jeg mon kunne få tilladelse til at bruge den som cover på min sangudgivelse.
På forhånd tak.
Henning Weisdorf
Det er et jeg har fra nettet – Google er din ven her 😀