AnorekSigne
Tanker om et liv med AnorekSigne som tæt veninde i alt for mange år Jeg er ingen solstrålehistorie, jeg er stadig på vej. Dette er en blog om min hverdag, mit tætte forhold til AnorekSigne og forhåbentlig min vej OP.

Velkommen til min blog, hvor jeg (Signe) skriver for -og med AnorekSignes ord og tanker, jeg har en alvorlig spiseforstyrrelse, som jeg ihærdigt forsøger at få bugt med – dog med en accept af at den altid vil figurere på en eller anden måde hos mig. Jeg tror jeg ville have blevet syg under alle omstændigheder, det blev så kontrollen jeg greb ud efter, og den fik så godt fat, at den nu stadig lever i mig på 18. år. Det er en ventil for mig at få skrevet, jeg håber det bliver min vej op – og inviterer jer, der har lyst til det med på denne “rejse”. Jeg vil for alt i verden ikke opfordre nogen til at “følge min vej” – og når jeg skriver så ærligt som jeg gør, og viser nogle billeder, så er det KUN for at vise hvem jeg er, og allerhelst være et skræmmebillede for nogle, som måske er på vej “min vej” eller kunne tænke på noget i dén stil.
Jeg er 38 år, jeg bor på Amager i min egen lejlighed. Jeg er født og opvokset på en bondegård nær Kalundborg. Jeg er den sidste af 3 søskende, og mine forældre har været gift i godt 40 år.
Jeg har altid været aktiv, dyrket gymnastik på højt plan. Som 19-20 årig blev jeg fanget i anoreksiens spind, det skete meget langsomt – og som 23 årig tog den rigtig fat. Det vil altså sige jeg har været spiseforstyrret i en 16 års tid. Jeg har ikke været “voksen” uden AnorekSigne…
Jeg bliver kontaktet af rigtig mange, der gerne vil stille mig spørgsmål i forbindelse med opgaver og lignende. Jeg vil SÅ gerne svare alle, men er tidligere blevet misforstået i mine skriftlige svar – derfor svarer jeg KUN mundtligt, altså ved et møde face to face. Jeg kommer RIGTIG gerne ud til jer. Og – må jeg anbefale jer, at læse min bog, den fortæller HELE min baggrund, og giver jer stort indblik hvem jeg er , og hvad jeg kommer fra. Og, hvordan min sygdom er startet, rullet sig større og større – og mundet ud i dén person jeg er idag.
De Sidste Nye Indlæg:

At rejse er at leve…
Det er HC Andersens ord, og jeg kan ikke være mere enig. Jeg har hans citat skrevet på min væg – dét og at tapetsere en væg med verdenskort, var det første jeg gjorde, da jeg flyttede ind i min lejlighed for 4 år siden. Jeg elsker nemlig også at rejse, at sætte mig i […]

Medieliderlig? Røven i klaskehøjde?
Kært barn har som bekendt mange kælenavne… Jeg ved ikke lige om der er noget “kælent” ved at få medieliderlig sat som adjektiv på mig som person – nej, faktisk ikke. I søndags var jeg på forsiden af BT, jeg fik også FIRE sider i midten af avisen, i netudgave var der endda også video […]

Jeg er igen flyvende
Jeg fik den KÆMPE ære for nogle måneder siden, at få lov at være paneldeltager hos Lisbeth Zornig’s konferencedag for udsatte børn og unge. Det er nu halvandet døgn siden jeg kom derfra, og jeg er stadig helt oppe at ringe over det. Jeg er træt, jeg er træt som et helt alderdomshjem, nok også […]