AnorekSigne
Tanker om et liv med AnorekSigne som tæt veninde i alt for mange år Jeg er ingen solstrålehistorie, jeg er stadig på vej. Dette er en blog om min hverdag, mit tætte forhold til AnorekSigne og forhåbentlig min vej OP.

Velkommen til min blog, hvor jeg (Signe) skriver for -og med AnorekSignes ord og tanker, jeg har en alvorlig spiseforstyrrelse, som jeg ihærdigt forsøger at få bugt med – dog med en accept af at den altid vil figurere på en eller anden måde hos mig. Jeg tror jeg ville have blevet syg under alle omstændigheder, det blev så kontrollen jeg greb ud efter, og den fik så godt fat, at den nu stadig lever i mig på 20. år. Det er en ventil for mig at få skrevet, jeg håber det bliver min vej op – og inviterer jer, der har lyst til det med på denne “rejse”. Jeg vil for alt i verden ikke opfordre nogen til at “følge min vej” – og når jeg skriver så ærligt som jeg gør, og viser nogle billeder, så er det KUN for at vise hvem jeg er, og allerhelst være et skræmmebillede for nogle, som måske er på vej “min vej” eller kunne tænke på noget i dén stil.
Jeg er 39 år, jeg bor på Amager i min egen lejlighed. Jeg er født og opvokset på en bondegård nær Kalundborg. Jeg er den sidste af 3 søskende, og mine forældre har været gift i godt 40 år.
Jeg har altid været aktiv, dyrket gymnastik på højt plan. Som 19-20 årig blev jeg fanget i anoreksiens spind, det skete meget langsomt – og som 23 årig tog den rigtig fat. Det vil altså sige jeg har været spiseforstyrret i en 16 års tid. Jeg har ikke været “voksen” uden AnorekSigne…
Jeg bliver kontaktet af rigtig mange, der gerne vil stille mig spørgsmål i forbindelse med opgaver og lignende. Jeg vil SÅ gerne svare alle, men er tidligere blevet misforstået i mine skriftlige svar – derfor svarer jeg KUN mundtligt, altså ved et møde face to face. Jeg kommer RIGTIG gerne ud til jer. Og – må jeg anbefale jer, at læse min bog, den fortæller HELE min baggrund, og giver jer stort indblik hvem jeg er , og hvad jeg kommer fra. Hvordan min sygdom er startet, rullet sig større og større – og mundet ud i dén person jeg er idag. Det tager meget af min tid, og jeg ELSKER det. Jeg mødes med elever alle vegne, jeg har derfor måttet tage dette valg: et interview med mig, hvor jeg bruger tid, transport OG deler ud af mit liv “koster 300kr”, for dem får I et eksemplar af min bog, og de sidste 50kr går til min transport. (Hvis det er i Københavnsområdet).
De Sidste Nye Indlæg:
Medierne
Det jeg egentlig havde tænkt skulle være næste indlæg må lige vente lidt – for hold NU op jeg blev provokeret igår. Jeg så det nye program på tv3 “min fede træner”. Som går ud på 4 kendisser skal tage så meget på som muligt i 3 uger, hvorefter de skal tabe det hele igen […]
27 år og pensionist…?!
Efter jeg kom hjem til Kalundborg igen fra mit “indlæggelses-eventyr” (læs tidligere blog “Tabt”) havde jeg en yderst handlekraftig sagsbehandler, som tilkendte mig førtidspension. “Så kan du få ro til at blive helt rask, Signe. Det skal du være glad for”. Jeg sad der, som 27 årig og tænkte “TAK..??? really” Jeg havde en læreruddannelse […]

Zen søges…
Jeg har de sidste mange mange år dyrket yoga, befundet mig super godt med det – jeg løber også en del, så det har været en virkelig fin combi. Da jeg startede var det i fitness center, hvor jeg fulgte den samme instruktør fra center til center, alt efter hvor hun underviste – det var […]